Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1853 til 1861 - I Striden om Alterbogs-Daaben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I Striden om Alterbogs-Daaben. 133
tvetydige Ord «troende Præster" om de Præster, som
ve dk jen der sig den Tro, hvorpaa de døber, og den
Herre, hvis Tjenere de ved Daaben skal være".
Vilde jeg gjøre Gjengjæld, da kunde jeg godt paa
staa, at Biskop Martensen havde modsagt sig selv ved
paa den ene Side at indrømme, at en «Kristi Discipel"
maa man naturligvis være, for at kunde døbe gyldig i
hans Navn, og at, skjøndt man ikke hos Døberen, mod
Papisterne, maa kræve den indvortes Intention eller Troes-
Villien, saa maa man dog kræve den udvortes Intention
eller Gjerningsvillien, og ved dog paa den anden Side
hejlig at laste mig, som igrunden siger det samme; men
jeg vil ikke gjøre Gjengjælct og anmærker det kuns, for
at man skal se, at jeg hverken skjult eller aabenbar har
modsagt mig selv, men tør blot ikke lade saa meget som
Biskop Martensen gaar igjennem det grove Sold, tør ikke
in desta a nogen for, at Herren vil bruge dem som sine
Discipler, der enten selv siger, de er ikke hans, men
Moses eller en Andens Discipler, eller som dog aabenbar
modsiger sig selv, ved at sige, baade at de er og at de
er ikke Kristi Redskaber og Discipler.-’
Senere siger Grundtvig: Hvor . . . omhyggelig
jeg stræber at overse Døberens Personlighed, for blot at
se paa Herrens Gjerning og paa Døbe-Maaden, det
har jeg dog vel givet det allerumistænkeligste Vidnesbyrd
om, ved at trøste dem, der er døbt af aabenbar rationalistiske
og skjødesløse Præster, dermed, at selve Døbelsen i
Navnet Faderens og Sønnens og den Helligaands
aldrig har været nær saa urigtig eller usømmelig og
skjødesløs, som Daabs-Pagtens Oprettelse, og at vi
derfor godt tør antage, at en kristelig Bekræftelse i
Daabs-Pagten, hvorved Troen og Daaben, som Gud
har sammenføjet, men utro Tjenere har adskilt, igjen
sammenføres, vil i de fleste Tilfælde kunne raadeßod paa
Alterbogs-DaabensMisligheder." . . .
Biskop Martensen mente, at man «psykologisk" maatte
se en begyndende Donatisme" i hvad Grundtvig havde
yttret, saa Donatus og Cyprian maatte have begyndt med
samme Tvivl, som Grundtvig, førend deres Paastaude frem
kom, som nævnes iden augsburgske Konfessions Kjætter
Dommé" (bagefter Lærdomme n e), og derom siger
Grundtvig, at «vil Biskoppen virkelig forkjættre mig eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
