Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1853 til 1861 - I Striden om Alterbogs-Daaben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I Striden om Alterbogs-Daaben.
134
iSTogen efter sin Psychologi;’, da blev det endnu værre
end om han, som jeg havde tænkt, vilde forkjættre efter
sin Dogmatik", thi for hans Psychologi (Sjælelære),
som vel ikke engang er trykt, kan aabenbar slet ingen
tåge sig i Agt."
Biskop Martensen siger ogsaa i sit Skrift (Pag. 11):
at man stundom kan fristes til at forståa ham (Gr.)
saaledes, som om han ikke længer befandt sig i den lutherske
Kirke, men i en hellig almindelig Kirke, der skal ligge
udenfor og hinsides alle kristelige Konfessioner, og hvor
den augsborgske Konfession hører til det afskaffede Styk
værk". — Herom siger Grundtvig: „ Dette udenfor og hin
sides, som Biskoppen selv har un ders treget, maatte jeg
da drøjt tilfaagevise, dersom jeg tænkde, Biskoppen havde
regnet den ældste, grundkristélige, apostoliske Troes-
Bekjendelse med til hvad han kakler alle kristelige
Konfessioner", men det tænker jeg ingenlunde, men forud
sætter trøstig, at Biskoppen med de stærke Ord alle
kristelige Konfessioner" kun har ment den augs
burgske Konfession, denberlinske o. s. v., og da skal jeg
straks sige derom, iivad Sandhed er. Nu, som altid, fineler jeg
den hellige almindelig Kirke ogsaa midt i den saa
kaldte lutherske Kirke, fordi jeg der finder den hellige
almindelige Kirkes Tro og Saligheds-Midler, men jeg
ter rigtignok ikke sige med Biskop Martensen, at
jeg ikke kan tåge mit Standpunkt udenfor eller over den
lutherske Kirke, thi det baade kan og vil jeg, og det,
skulde jeg mene, vi kristelig og kirkehistorisk nødes til,
naar vi hverken aabenbar vil modsige os selv, eller tør
togynde den kristelige Kirkehistorie med Luther og
gjøre luthersk til Hoved-Begrebet, som det kriste
lige skal underordnes. Hvor splittergalt dette er, enten
man tåger det paa Langs eller Tværs, theologisk eller
kronologisk, eller blot logisk, og hvor langt det tillige
var fra Luthers Tanker at stifte en splinter ny Kirke,
«Iler at gjælde for en ny Her åkle s, der kom den for
ældede Kristus til Hjælp, ligesom den gamle Herakles
kom de forældede Guder til Hjælp, og vilde dyrkes som
deres Skytsaand, det tænkde jeg dog virkelig, Biskop
llartensen baade indsaa og indrømmede, skjøndt hans
Formand Biskop Mynster udelukkende tog sit Stand
punkt i vor saakaldte lutherske Stats- Kirke, som om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
