Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1853 til 1861 - Brevveksling med en kvindelig Konfirmant
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174 Brevveksling med en kvindelig Konfirmant.
Kristus idag og" igaar den samme, ogligesaa lidt, som det
kunde nytte os, at Herren fordum øjensynlig udgjød
sit Blod for os, naar hau ikke endnu i Aanden gjorde
det Samme, ligesaalidt kunde hans Blod nu i Aand og
Sandhed udgydes for os, hvis det ikke forud ogsaa øjen
synligt var udgydt for os."
En anden højvigtigSag behandlede han i dette Brev,
hvorom vi da vil lade ham selv føre Pennen:
Hvad De egenlig spørger om denne Gang og hvori
mig synes, De har udviklet Dem lidt uforsigtig, det er
jo den gamle Tvist om vor Deltagelse i Guds Gjer
ning og Saliggjørelsens Værk, og det er saa fint et Spørgs
maal og saa killen en Sag, at jeg knap tør haabe at tale
baade sundt og nogenlunde tydelig derom, saa at gjøre
begge Dele skriftlig er mig en temmelig fortvivlet Sag.
Jeg maa da lade det gaa med Tydeligheden, som det kan,
og sige, det er Kjendemærket paa den sunde Lærdom i
vor Saligheds Sag, at Magten og Æren er vor Skabers
og Gjenløsers alene uden al Deling, saa enhver Ind
bildning om, at vi aandelig og hjertelig af os selv kan
selv gjøre noget, er baade til at le og græde over; men
den Indbildning, at vi skulle kunne blive og vedblive at
være delagtige i det evige Liv, uden at tåge levende Del
deri og i Bekymringen for Guds Rige og hans Bettærdig
hed, den er ret egenlig at græde over, thi den fører til
en syndig Sikkerhed, under Navn af Guds Fred-’, som er
allerfarligst. Her er da klarlig den snevre Port, som
Herren taler om, mange søge og faa kun finde, fordi den
kun findes under den alvorlige Stræben" midt i en til
syn eladende Ørkesløshed, ligesom Sønnen siger om sig
selv, at de Gjerninger, han gjør, dem gjer han igrunden
ikke selv, men lader kun Faderen gjøre dem i sig og
ved sig. Vi staar nemlig, som Kristne, etter Herrens
egne Ord, netop i samme Forhold til Frelseren, som han
til Faderen, saa vi skal vise Verden hans gode Gjerninger
ligesom han viste Faderens, saa at ligesom vi uden ham
kan slet intet gjøre, saaledes kan og skal vi formåa Alt
i ham, levende ikke vort eget, men hans Liv, som er
død og op standen saavel i os, som for os. Det er
Hemmeligheden, som jeg ikkun forgjæves vil stræbe at
klare med Bogstaver, da den kun klarer sig under det
kjærlige Favntag af Guds-Ordet" og Kjærligheds-Troeni{,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
