Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1853 til 1861 - I „Kirkelig Samler“ I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I „ Kirkelig Samler". 217
Præste-Frihed, som vi véd bestaar i, at Præsterne
kim bindes til at lære overenstemmende med den hellige
Skrift efter deres egen bedste Overbevisning og iigesaa
forrette Sakramenterne efter deres egen bedste Overbe
visning om, hVad der er Kristi egen Indstiftelse, og i
dette Stykke er det ogsaa for en Del sine egne, dels for
Friheden sky, dels lunkne Venner, han stræber at oplyse
fra alle Sider om Nødvendigheden af, at den gamle Tvangs-
Kirke omdannes til en friOplysnings- ogOpbyggelses-
Anstalt, hvor redelige Mænd kan faa gjøre sit Bedste,
og som kan beholde Mængden af Folket inde i sig al
deles godvillig.
Mærkelig er i denne Afhandling en sjelden anført
Grand, han opstiller mod at beholde en Folkekirke,
der skulde give sig Skin, som de gamle Stats-Kirker, af
at være et troesenigt Samfund, med Ret til at
udelukke af sig, hvem denvilde; thi netop med følgende
Ord begynder Afhandlingen:
Man har raabt sig hæs paa, at efter Danmarks Grund
lov skulde Folkekirkens Forfatning bestemmes ved
Lov, og at, hvad Kar den end skulde gjøres i, maatte
Forfatningen dog idetmindste give Folke-Kirken samme
Ret som andre Troe s -Samfund har: selv at bestemme
sin Lære ogGuds-Dyrkelse og selv at kunne udelukke
af sig hvem den ikke vilde vedkjende sig. Men, uheldig
vis for Hierarkerne, kan nu netop dette Krav slet ikke
opfyldes, naar Kongen og Folket skal være tjent med
Folke-Kirken. Da nemlig Kongen efter Grund-Loven
skal være Medlem af Folke-Kirken, saa kan denne
umulig faa Ret til at udelukke hvem den vil deraf, da
det vilde indeslutte Ret til at udelukke Kongen og
derved gjøre ham udygtig til Regjeringen, ligesom
P a verne fordum bansatte Konger og Fyrster og løste
Undersaatterne fra deres Troskabs-Ed.
Og det andet er ligesom dette, eller endnu værre,
thi da Kongen skal høre til Folke-Kirken, og en
Folkekirke kun kan være nyttig og fortjene at vedlige
holdes paa Almenhedens Bekostning, naar den langt
overvejende Del af Folket godvillig befinde sig deri og
betjene sig deraf, saa var det jo spittergalt og selvmod
sigende at oveiiade det til et Mindretal og egenlig til
den saakaldte Gejstlighed at foreskrive Kongen og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
