Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1853 til 1861 - I „Kirkelig Samler“ I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218 Samler"
Folket en vis stillestaaende Lærdom og ensformig
Gudsdyrkelse." — Kun Præste-Friheden kunde,
mente Grundtvig ogsaa her. fri Præsterne fra at anses
for hvad Søren Kierkegaard kaldte rkjøbte Sand
heds-Vidner."
Med Hensyn paa hans Omtale af endelaf sine Præste*
Venners Stilling dengang og sin egen Stilling til Fri
heds-Sagen maa vi medtage Følgende:
Naar derfor selv mine kristne Venner mellem
Præsterne siger: Vi har nu, da Sognebaandet er løst,
Udsigt til al den Frihed, som vi behøver, og skjøndt
vi ikke har synderlig imod, at ogsaa de Andre faar den
Frihed, de trænger til, saa ser vi dog ingen Grund til
at gjøre os Livet surt for at skaffe dem den Frihed, som
Staten neppe vilde give dem og som de end ikke selv
synes at savne og begjære ; da er det ikke blot saa ukjærlig
og ufolkelig, men ogsaa saa ukristelig tænkt og sagt, at
om jeg ogsaa skulde komme til at staa ligesaa ene 1860,
som jeg stod 1810, saa maatte jeg dog uden al Forbe
holdenhed udtale denne min fulde og faste Overbevisning
i de tydeligste og mest utvetydige Ord, jeg kan finde
og sammenføje. Jo ældré jeg bliver, des klarere staar
det for mig, at mit kristelige Ærinde i min Kreds
er ret egenlig af ydersté Evne at klare det baade for
Venner og Fiender, at den san de Kristendom langt
fra at staa i Forbund med nogensomhelst aandelig
Trældom og Samvittigheds-Tvang eller med nogetsom
helst Hykleri, Dølgsmaal eller Skuespilvæsen, ikke blot
kan taale al menneskelig Frihed saavelsomal menneske
lig Oplysning, men kræverdem, og kan kun trives, kan kun
virke med sin fulde Kraft og ses i sin Glands, hvor dens
Fiender har samme Frihed, som den, til at gjøre
sig aandelig gjældende."
Hvorfor nu Grundtvig ikke valgte at tilraade
Folkekirkens Afskaffelse, det har vi vel alt set lidt
af og kan vel selv, med lidt Kjendskab til Folkets Smag
i det Hele, ogsaa hos os, nok slutte os til, at det er
endnu i det mindste det Bedste for Folket at have en
kirkelig Indretning naar Udgangen deraf er fri, og naar
den er saa frit indrettet, at Ordførerne fr it tør sige,
hvad de mener, og frit tør give den bedste Optysning,
de har; men da han med stigende Klarhed udvikler,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
