Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1853 til 1861 - I „Kirkelig Samler“ I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I „ Kirkelig Samler". 219
hvorfor det, naar Forkyn deise, Pjsalmesang og Sa
krament-Forvaltning gives fri og de Præster og
Kirkegjængere, som enes, danner en kirkelig Kommune
under Statens Tilsyn, og Præsterne faa en hensigtmæssig
Dannelse, — hvoifor det da er bedre ogsaa for Kristi
Menighed at forblive inde i den frie Indretning,
end at træde ud, saa skal vi ogsaa se haus Udtalelse
herom i dette Stykke.
Ja Kristendommen med Sandhedens Aand har
intet at dølge, men alt at aabenbare, saa det skal slet ikke
forties, at Kristi Menighed hos os som en Fange,
ikke blot født i Fængsel, men gammel vant til at be
tragteFængseletsom sit aandelige Fæderneland, er
saa übekjendt med den kristelige Fri he d, og saa
forvænt under den lange Trældom, at man hverken tør
vente, den straks skulde skatte Friheden efter sit Værd eller
undgaa dens Misbrug, saa at en hensigtsmæssig Op drag
else til Fri lied maa nødvendig tjene den langt bedre
end halsbrækkende Spring dertil. Vel tror jeg ikke, at
danske Kristne vilde misbruge den kirkelige Frihed
mere end de misbruge Sognebaandets Løsning, eller end
det danske Folk har misbrugt sin borgerlige Frihed, og
det véd man, er übetydeligt, men desmere maatte man
være bange for, at de, af Frygt for Frihedens Mis
brug og for dens Ansvar, vilde friste Præsterne til
at tåge Ansvaret paa sig og tåge Herredømmet til sig,
hvorved det Sidste maatte blive værre end det Første."
Vistnok skulde det Lys, som nu er opgaaet over
det kristelige Forhold baade mellem Troen og Skriften
og mellem Menighed en og dens Tjenere, bevare os
paa begge Sider fra den store Fristelse, men enhver
kristelig Frimenighed i Modsætning til en Stats-
Kirke vil dog mere eller mindre bukke under for den
store Fristelse til at give sig Skin af den kristelige
Ful dkommen lied, som den vel umulig kan have, men
som dog den modsatte Stats-Kirke med übøjelig Strenghed
vil kræve af den, og dette Skin af kristelig Fuldkom
meniied kan, efter Livets Natur-Love, som al Erfaring
stadfester, kun vindes paa Frihedens og paa Livets,
Grund-Ærlighedens og Ydmyghedens Bekostning."
Men selv naar denne Fare var lykkelig overstaaet,
saa er der en anden langt mindre iøjnefaldende, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
