Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1853 til 1861 - Lidt mere fra Grundtvigs Hjem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
252 Lidt mere fra Grundtvigs Hjem.
sættelsen der er splittergal ; der vil man intet høre om
Fejl; ja, ja, det er det Gamle: man er sig selv lig."*)
Hammericli byder Farvel.
Grundtvig minder ham imidlertid om en Sag, hvori
Hammericli formodentlig skulde give sin Stemme og hvori
Latiniteten havde noget at bestille, og Grundtvig beder
ham deri gjøre sine Sager godt. Hammerich minder saa
om, at han i den Sag ikke var ret enig med Pastor Grundt
vig, som imidlertid dertil blot gjentåger: Ja, lad mig se,
De gjør Deres Sager godt."
Dermed gaar Professoren, men Nordmanden og en
Anden bliver igjen. Saa kommer man ind paa Missions-
Sagen, og Grundtvig mente, der, blandt Andet, var en
god Del Gjernings-Hellighed med i Spillet, saa om Folk
ellers ikke troede synderlig paa Vorherre, mente de dog,
at der blev noget Gudeligt hængende ved dem, naar
de deltog i saadanne Ting. Men forøvrigt var det især
*) Grundtvig holdt naturligvis, med hele Menigheden, med
hvem vi har Daabs-Pagt tilfælles, fast paa, at Døb-
elses-Ordet skal lyde, som det lyder: Jeg døber Dig
i Navnet Faderens og Sønnens og den Helligaands;" men
da der i Græsken staar nEIS" og ikke EV" hos Matthæus
i 28,19, saa mente Grundtvig og Flere med ham, at der paa det
Sted slet ikke er Talen om Navnet i Døbelses-Ordet,
hvori vi døbes, men om Navnet i Troes- eller Til-
spørgsels-Ordet, hvortil eller hvorpaa vi døbes, dåden
almindelige Betydning af EIS er wtil" eller
nDet betegner egentlig en Bevægelse hen til et Sted",
som Grammatikerne siger, og selv naar det synes at betyde
niu, er sikkert Grundbetydningen tilstede, saa naar det f.
Eks. ensteds hedder EIS’; om, at Johannes døbte i Jordan,
var det sikkert det ene rigtige at oversætte Ordet med
nhenne" i Jordan eller rbort" i Jordan, som vi Nord-
mænd siger. Baade Matthæus og Markus har ogsaa
«EV", som ligetil betyder i" om Daaben i Jordan. Paa
andre Steder i Skriften oversætter — mærkelig nok —
de Skriftkloge ganske rigtig ogsaa EIS" med til", netop
hvor der handles om at være døbte ti 1 Kristum". Grækerne
siger nok EIS ved Døbelsen, men da de bruger vitterlig
selvgjort Daabs-Pagt, er de aabeiibar ikke at lide paa
i Noget.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
