Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - I „Kirkelig Samler“ III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
318 I „Kirkelig Samler".
den nye Pagt som Naa dens højt over den gamle som
Lovens og ligner den med Sara, alles vores fribaarne
Moder, hvis Sæd har Forjættelsen men ogsaa Forfølgelsen.
Dette passer unægtelig godt paa vor Daabs-Pagt, der som
det guddommelige Daabs-Vilkaar er den aandelige Moder
til alt, livad der fødes i Daaben, og hvad især Troes-
Bekj endelsen angaar, da maatte der aabenbar efter
Skriften findes en saadan ved Daaben, eftersom Herren
ikke blot uopløselig sammenknyttede Troen og Daaben
til Frelse-Midlet og vilde kun kjendes ved dem, der tro
fast kjendtes ved ham; men han vidnede udtrykkelig, at
lian vilde bygge sit aandelige Hus paa en klippefast
Bekjendelse af ham selv som Kristus, den levende
Guds Søn, der har det evige Livs Ord. Dette passer
da ogsaa ypperlig paa vor Troes-Bekjendelse i Daabs-
Pagten, som bærer hele Menigheden og har hidtil ganske
rigtig trodset Helvedes Porte med den Trods, som Korset
og Djævle-Forsagelsen udtrykker."
Naar hertil kommer, at ilpostlene efter Skriften
skulde døbe til Faderens og Sønnens og den Helligaands
Navn, hvad aabenbar udkrævede en Troes-Bekjendelse,
der lød kristelig paa Faderen og Sønnen og den Hellig
aand, og at vores Troes-Bekjendelse paa det Tætteste
slutter sig til det korte Begreb af Evangeliet, som Herren
selv efter Skriften gav med de verdensberømte Ord: Saa
elskede Gud Verden, at han hengav sin enbaarne Søn,
for at hver den, som tror paa ham, skal ikke fortabes,
men have et evigtLiv, da vilde Menigheden vist altid
finde det fyldestgjørende, men Modstanderne, som i
deres Fortvivlelse vil nøde de Kristnes egen hellige Skrift
til at bestride den kristne Troes-Békjendelse fra Arilds
tid, de indrømmer neppe Troes-Bekjendelsens Skriftmæssig
hed, selv naarman tillige foreholder dem Apostelen Peders
Opregnelse af Ledene i vor anden Troes-Artikel, og
Apostelen Povels Vidnesbyrd om det Troens Ord med
den Herres Jesu Bekjendelse, som var Sjælen i den
apostoliske Prædiken, Troes-Ordet, som, med den nedfarne
og opfarne Kristus selv, var alle Kristne saa nær i
deres Mund og i deres Hjerte, som det troende Hjerte kunde
ønske sig, og at dette er Guds-Ordet, ved hvis Hør else
Troen oprinder. (Rom. 10, 6—17. Epli. 4, 4—10)."
Om Djævle-Forsagelsen udvikler han, hvor latterligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
