Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - I „Kirkelig Samler“ III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I „Kirkelig Samler". 319
det er i kristne Øjne, naar man paastaar, at efter
Skriften kunde Vorherre Jesus Kristus ikke gjøre
Djævle-Forsagelsen til et Hoved-Stykke i sin Daabs-Pagt,
og han slutter med at paapege, hvorledes ikke blot
Petrus og Paulus tiltaler Meuigheden som den, der
staar i et alle vitterligt fjendtligt Forhold til Djævel en, men
Paulus ogsaa udtrykkelig nævner en saadan Afsigelse
(2. Kor. 4. 2) og vidner, at en saadan vitterlig Bort
vendelse fra Ondskaben hører til Grund volden
for alle dem, der nævner Herrens Navn. (2. Tim. 2. 19).
Grundtvig føjer dog til:
Med alt dette kan vi dog aldrig vente, at Verden
skulde give vor Skriftfortolkning i dette Stykke Bifald,
da den er fast bestemt paa ikke at lade Skriften gjælde
med mindre Djævelen og Helvede rent kan bortfor
tolkes eller ved en eller anden Bro i Luften forbindes
med Himmerig og Vorherre, da det uforsonlige Fiend
skab mellem Sandhed og Løgn er den Sandhed, Verden
sidst lader gjælde."
Idet Grundtvig forresten afviser og afbeviser ethvert
Krav paa lovgivende Myndighed fra de Skriftkloges
Side paa Skriftens Kappe, der slet ikke er nogen Lov
bog for den kristne Menighed, advarer han atter paa
det Stærkeste mod paa nogen Maade at drage Menig
heden ind i de Skriftkloges Trætte om Skriften, som
om denne Trætte var enMenigheds-Sag, da den aabenb
ar kun er vores, Lærernes Sag, som har gjort det
ny Testamente til Kirke-Bog i Meiiigheden og inde
staar samme for dets Kristelighed, uden at Menig
heden i sin Daabs-Pagt har paataget sig min ds te An
svar derfor."
Heraf følger da, at vi under vor Trætte med de
Fremmede om Skriftens Kristelighed, baade forMenig
hedens og vor egen Skyld, langt mere maa have for Øje
at berolige og fyldestgjøreMenigheden end at overbevise
Mo ds tanderne, thi det Første kan og skal ske, medens
det Andet er umulig t, og, selv naar det synes opnaatf
kun vil berede os og Menigheden en langt haardere Strid
om Kristendommens Sandhed." .
Saa vender han sig til Paastanden fra deres Side,
der vel maa indrømme, at der, efter Skriften, skal findes
et Herrens egetMunds-Ord ved hans egen lndstiftelse,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
