Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Kirkehistoriske Foredrag i Hjemmet (1861—63)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirkehistoriske Foredrag i Hjemmet. 361
hæver Betragtningen fra det Naturlige til Kri sti aandelige
Lesreme i Menigrheden."
I et andet Foredrag (det ot tende) siger han (efter
at have mindet om, at i det aandelige og hjertelige Fæl
leskab af Guds Naade mellem Kristus i Livs-Ordet
og Menigheden stod den ebraiskeMenighed fast den
liden Stund, og efter at have mindet om, hvad vi nys saa,
hvor vanskelig denne apostoliske Hoved-Lærdom om ..de
Helliges Fælleskab" fandt Indgang hos Grækerne):
at denne Hoved-Lærdom, idetmindste førPaulus selv kom
til Rom, har været den romerske Menighed temmelig
fremmed, maa vi slutte af Pauli Brev til Romerne, hvor
han egenlig kun forudsætter det Fælleskab om Troen
og Daaben, som er Vilkaaret for den enstemmige Be
kjendelse ogTaksigelse, og pegerktm en eneste Gang
paa Fælles- Livet under Billedet af Legems-Livet i alle
Lemmer. (Rom. 12).
Naar vi kjender den romerske Historie, da kan vi
ogsaa godt forståa, at Romerne endnu mindre end
Grækerne vilde findes modtagelige for den apostoliske
Lærdom om det aandelige og hjertelige Liv i Menig
heden, thi denne Modtagelighed vil hos alle Folk og til
alle Tider bero paa deres hjemlige Forestillinger om Hus-
Livet og Folke-Livet." . . .
Forholdet mellem Kristus-Riget og Verdens-Rig
erne hører naturligvis ogsaa nid, og dette Forhold, ved
den Tid, Forliget efter Forfølgelse rne sluttedes med
Konstantin den Store, oplyses ogsaa hos Grundtvig
medFingerpeg paa Folkenes forkristelige eller hedenske
Tilstand.
Vi maa dog først høre ham om selve dette Forlig:
Det mindelige Forlig mellem Kejser Konstantin
paa det hedenske Romer-Riges og Bisper ne med de
Skriftkloge paa den kristne Menigheds og Kristi Riges
Vegne, var jo det, at Romer-Riget skulde opgive sin
Afgudsdyrkelse og hylde Jesus Kristus som aandelig
Herre, men at saa skulde ogsaa hele Kristen-Folket under
kaste sig Roms Kejser og Romer-Rigets Love, betragte
Jesus Kristus som det evige Roms Skytsaand istedenfor
Jupiter Kapitolinus eller Kvirinus og betragte Kejseren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
