Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Kirkehistoriske Foredrag i Hjemmet (1861—63)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
362 Kirkehistoriske Foredrag i Hjemmet
som Kristi romerske Ypperste- Præst (Pontifex Maximus),
der, efter Eaadførsel med Bisper og Skriftkloge, havde
Eet til at afgjøre hvad $er var den ægte Kristendom og
hvem der var de ægte Kristne, ja havde baade Eet og
Forpligtelse til at forfølge dem, han agtede for uægte
Kristne, som Kjættere og Afskum."
Grundtvig er naturligvis saa langt fra, med Biskop
Euseb og utallige Andre, at støde i Basun for denne
Kristendommens Ophøjelse til Stats-Eeligion, at
han finder Guds-Underet i, at den ægte Kristendom og
det virkelige Kristen-Folk ikke blev ved dette Forlig
aldeles ukjendelige og Kristi Eige paa Jorden en tom
Talemaade, og at] vi endnu kan op vise begge Dele kj ende
lige, det er alene ved at se hen til Daaben og Daabs-
Pagten; ved sin Daabs-Pagt stifter nemlig Vorherre
Jesus Kristus ligesaavel et eget Eige, som han ved
sin Tro og Daab skaber et eget kjendeligt Folk; thi
ved Forsagelsen sætter han jo sin Menighed, der, efter Troes-
Bekj en deisen, er et helligt Folk, i fiendtlig Modsætning
til sin Avindsmands, Djævelens, Eige, saa at hvorsom
helst man frivillig gaar ind paa denne Daabspagt og
døber med denne Daab efter Kristi egen Indstiftelse,
der er et paa Troes-Bekjendelsen kjendeligt Kristen-
Folk og et virkeligt Kristi Eige, hvor afmægtige de end
maatte findes."
Og paa et andet Sted siger han:
Først naar vi ser Daabs-Pagten og Daaben i
deres rette kristelige Lys, først da kan vi vise, at hvor
de blev uforfalskede og uforvanskede, der baade bekjendtes
den ægte kristne Tro, om end med Paahæng af
meget, som stred derimod, der var den kristne Menig
hed, om end kun med Møje, kjendelig, og der var
Kri sti Eige, om end undertrykt og afmægtigt, tilstede,
saa dér var en kristelig Ee for mation, som en virkelig
Gjenfødelse og Fornyelse, under Forudsætning af den
kristne Troes guddommelige Sandhed og Jesu Kristi gud
dommelige Kongemagt, immer mulig."
Og hermed vender vitilbage tilGræker og Eomere
paa KonstantinsTid, da det romerske Ørne-Banner
vajede baade i Østen og Vesten, baade i Konstantinopel
og i Eom", for at se lidt af hvordan det dengang gik
med Forliget, for under denne Synsvinkel igjen at ihu-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
