Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Kirkehistoriske Foredrag i Hjemmet (1861—63)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirkehistoriske Foredrag i Hjemmet. 363
komme Grundtvigs Betragtning af Folkelighed og
Kristendom, og Betydningen af paa Forhaand at have
en virkelig Forestilling om et Rige ogsaa for Kristus-
Bigets Skyld.
Efter at have yttret, at kun hos Jøderne kunde
Guds-Folket og Guds-Riget finde levende Udtryk og
tilsvarende Modtagelighed, siger han videre (niende
Foredrag) :
. . . HosGrækerne, selv midt iGrækenland, havde
Folke-Begrebetaltid været saa løst og Rigs-Begreb et
saa indskrænket, at i Aleksandrien, som i det tredie
Aarhundrede var den græske Kristendoms Hovedstad,
ej mer var Tanke om den almindelige Menighed som
et virkeligt enigt Guds-Folk og Kristi Kongerige,
saa i Rom, hvor Folke-Begrebet var aldeles aandløst men
Rigs-Begrebet stærkt og omfattende nok, var det
eneste Sted, hvor man kunde vente, at det gruelige
Forlig ej vilde blive indgaaetuden med et vist Forbehold,
som skulde forbyde Kejseren, som selvgjort Kristi Stat
holder i Kristi Rige, at indlemme eller rettere udslette
det i Romer-Riget.
rDette viste sig, da Kejseren paa Kirkemødet i
Nikæa havde givet de Kristne den ny Troes-Bekjend
else; thi Rom vægrede sig standhaftig ved dermed
at afløse den apostoliske Troes-Bekjendelse ved Daaben,
og saaledes frelstes, uden at andre end Vorherre vidste
det, Guds Rige fra Undergang med Daabs-Pagten og
Daaben efter Herrens egen Indstiftelse."
Paa atter et andet Sted siger Gr. om de tre verdens
historiske Folkeferd: Ebræer, Græker og Romere,
hvis Tungemaal mødtes i Kirken, ligesom over Kristi
Kors: Ebræerne med den stærke Fantasi og altomfat
tende Anskuelse ligner Zeus, Grækerne med deres levende,
vidtudstrakte, men meget egenkjærlige og voldsomme
Følelse ligner Posej don, og Romerne med deres grændse
løse Begjærlighed og deres skarpe, men til det haand
gribelige indskrænkede Forstand lignede Hades eller
Pluto, saa det var intet Under, at naar de (Romerne)
skulde gaa levende ind paa en hellig, almindelig
Kirke-Forsamling og de helliges Fælleskab", da
blev det et Pavedom og et verdsligt Kristus-Rige,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
