Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Kirkehistoriske Foredrag i Hjemmet (1861—63)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
364 Kirkehistoriske Foredrag i Hjemmet.
\
altsaa, aandelig og hjertelig talt, det tommeste af alle Skygge-
Biger."
Modsætningen mellem Østen og Vesten eller mellem
den saakaldte græske og latinske Kirke, hvis Skils
misse Grundtvig træffende ligner ved Skilsmissen mellem
Juda og Israels Eige; Modsætningen mellem de to
Kirke-Afdelinger; ’ udtrykker han med de to Ord:
Bispen og Bibelen. Bispen" i ROm forklarer nu sig
selv gjennem Pavedømmet, — og af en Skriftklog
skab, der gik udenom Daabs-Pagten, fremsprang jo
i den græske Menighed den i sine Følger saa sørgelige
Dumdristighed, at lave sig en ny Troes-Bekjendelse under
Daaben.
Ved Kristendommens Overgang fra den gamle
Folke-Verden omkring Middel-Havet til den nye
omkring Nordsøen og Østersøen udvikler han i det
18de Foredrag nøjere Kristendommens Forhold til det
Menneskelige og det Folkelige, og han fortæller selv,
at han egentlig den halve Sommer (1862) havde ar
bejdet derpaa. Og ved denne Overgang eller Overrejse
fæster han da Opmærksomheden først paa de Rejsende,
som er Herren selv i hans Munds-Ord ved hans egne
Indstiftelser, og hans Menighed, og dernæst paa
Rejsens Maal, idet han udvikler, at Herrens og hans
Menigheds Maal er det samme, som Menneske-Slægtens,
denMenneske-Slægts, der er sig selv levende bevidst, og
Maalet er da: Menneske-Livets Oplysning, For
klaring og Forevigelse, som kun er mulig ved Sejer
over Mørke, Synd og Død, og efter at have talt om
Guds Søn, som den, der ikke er kommen for at dømme,
men for at frelse, saa han vilde, efter sit eget Vidnesbyrd,
som Menne ske-Søn ingenlunde ødelægge, men frelse
Menneske-Livet, idet han som den anden Adam oprejser
den første Adam, optager ham i sig og udvikler ham
fornyet af sig — udtaler han følgende mærkelige Ord:
. . . „Denne Betragtning af Herrens og hans Me
nigheds Menneske-Liv i Fælleskab som Guds Frels
ning paa Jorden udspringer da med Nødvendighed af
Herrens Frels er-Navn, Jesus, og af hele den kristne
Troes-Bekjendelse om Sønnens Hengivelse af Faderen til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
