Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Kirkehistoriske Foredrag i Hjemmet (1861—63)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
365
Kirkehistoriske Foredrag i Hjemmet.
evigt Liv i den Helligaand for alle de Troende, saa det
er kun Mangel paa Liv i Troen og Lys i Tankegangen,
naar man paa den ene Side indskrænker Syns-Kredsen
til det enkelte Menneske istedenfor at udvide den til
hele Menneskeslægten, og paa den anden Side tænker
sig Menneske-Livets Frelse og Saliglied uafliængig
af Menn eske -Na turens uforanderlige Grund-Love og
Menneske-Livets ensartede Udvikling."
Baade i den Enkeltes og klarere i Hoved-Folkenes
og allerklarest iMenneske-Slægtens Levnets-Leb spore
vi jo Aarstiderne: Ungdom, Manddom og Alderdom, i
Billedsproget Vaar, Sommer og Vinter, eller Sølvets, Kob
berets og Jernets Alder. Jo sterre imidlertid Livs-For
holdene er, des kje ndeligere er nødvendig Omskiftelserne,
og derfor har man i Verdens-Historien alt længe været
enig om, at forholdsvis var hele Oldtiden ligesaa vist
Indbildnings-Kraftens, Middel-Alderen Følelsens, som
Ny ta ars -Ti den er Forstandens (Intelligentsens) Raaderum,
saa det var kun af Uforstand paa Menneske-Livet under
de Skikkelser og Misforstand af Kristendommen, ens
til alle Tider, man har indbildt sig, det var Kristen
dommen, der gjorde Middelalderen til Følelse s- Tid, og
at det var den klassiske Litteratur, der gjorde Nytaars-
Tiden til Oplysningens Alder, da det tvertimod var Kristen
dommen, der, saavidt muligt, fornedrede sig selv til
Hedning-Mennesket i Hjerte-Tiden, og lod i betime
lig Tid sit Lys gjennembryde Mørket, saa den, ligesom
Hedning-Apostelen, for at vinde nogle, gjorde sig til alt
for alle."
Da nu imidlertid Menneske-Slægt enkun har kjende
lig Skikkelse i Hoved- Folkene, og lever kun i den,
forsaavidt som de underordner dem dens Grund-Lov, saa
fandt Kristendommen det menneskelige Folke-Liv
saa godt som uddød i den gamle Folke- Verd en, der i
alle Maader havde forløbet sig, og derved naaet deres
Skranke langt fra Maalet, Selv hos Jøderne var nemlig
den aandelige Menneske-Følelse omtrent udtømt i
Makkabæer-Tiden, saa den fandtes i Tidens Fylde,
da den skulde bestige Dronning-Stolen, kun spredt, især
hos Kvinderne og deres Dronning Maria Mø, medens
Følelsen hosGræker og Romere var hartad udelukkende
kjødelig og dyrisk og deres forhastede Vidskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
