Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Kirkehistoriske Foredrag i Hjemmet (1861—63)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
366 Kirkehistoriske Foredrag i Hjemmet.
derfor endnu mere hjerteløs end aandløs, saa i dette
Hedenskab kunde Kristendommen umulig blive folkelig,
men maatte sætte Livet til under et sørgeligt Martyrdom,
blodigt paa Torvene og dødblegt i Klosteret."
Anderledes var det med det høj nordiske Heden
skab", — og nu paapeger Grundtvig Vekselvirkningen
mellem den gamle Kristenhed og dette højnordiske
Hedenskab, ",,som Historien, med og uden Kirke-Titel,
lærer os, gik for sig paa to Maader, dels derved, at to
nordiske Stammer, Gother, hvortil Frankerne hørte, og
Normanner, indvandrede i den gamle Kristenhed, om
byttede^ deres Modersmaal med de gamle Indbyggeres og
antog lidt før eller senere Kristendommen, som de forefandt
den, og dels derved, at Kristendommen opsøgte en tre die
nordisk Hoved-Stamme i Anglerne" ude i Vesterhavet,
som hverken havde ombyttet deres Modersmaal med de
gamle Indbyggeres eller modtaget Kristendommen, som de
hos Vælskmændene fandt den.
Ved Blod-Blandingen i Syden og Vesten fik nu den
kjødelige Følelse for en Tid et kristeligt Skin, en aandig
Gjenstand og et storladent Præg, som udmærker Kirke-
Eiget, Kors-Toget. Eidderligheden og Konst-
Fliden, sn a hos Frankerne (saa kaldte Muhamedanerne
paa Kors-Togets Tid alle Folkene fra Vest-Europa)
fik den gamle Adam en anderledes glimrende og
menneskelig Middelalder, end hos Byzantinerne,
men det var dog kun i den ny Kristenhed, skabt af
Ordet i Nørreleden selv, at der fandtes Hjerterum for
den levende Kristen-Tro, der i Oplysnings-Tiden
skulde gjenføde Guds Herligheds Haab med univer
sal-historisk Vidskab".
Og her kan vi nok vide, at Grundtvig ikke blot har
peget paa Kraften, som fra Norden udgik til eller rettere
indgik i det forkjælede" Syden, men har ogsaa indskjærpet
hvad der er Vilkaaret for den ægte Guds- og Menneske-
Knndskab og for Deltagelsen i det ægte Menneske-Liv:
Troen paa og Følelsen af Menneskets Slægtskab og Lig
hed med den levende Gud, om end langt ud og meget
indviklet, og dermed ogsaa peget paa H0j n0 rd e n s As a m a a1,
som han fremhæver baade ved Talen om Anglerne s og
om Islændernes Kristning, ligesom der ogsaa ved Træk
af Historien paapeges, hvad Jordbund der hos Anglerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
