Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Kirkehistoriske Foredrag i Hjemmet (1861—63)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
367
Kirkehistoriske Foredrag i Hjemmet.
fandtes for Kristendommens Modtagelse og Anvendelse.
Medens Grundtvig ellers i Foredragene ikke fortalte meget
udførligt, men kun hvad der var nødvendigt for at
hans Oplysning om den givne Tid og de givne Forhold
kunde blive forstaaet, saa bliver hans Foredrag ved Kristen
dommens Komme til Anglerne, til Danmark og hid til
Norge, ogsaa i detEnkelteaf spejlbilledlig Art, lige
som naar han kommer til Korstogene. Kirke- og
Verden s-Historie berører nu ogsaa her saaledes hin
anden, at hvem der har Sands for Menneske-Livet i
lidt højere Mening og skal undervise enten i Fæderne
landets og Nordens eller iden almindelige Historie,
visselig vilde finde, det har været en Vinding at have
læst idetmindste denne Del af Kirke-Spejlet.
Vi maa dog ogsaa her lidt nærmere paapege, hvordan
Skjalden i den rolige Eftertankes ikke mindre end i
Indbildskraftens fyrrige Alder lægger Vægt paa det sær
egne Forhold mellem Kristendommen og det old
nordiske Hedenskab, med den dybe Hjertelighed i
Asamaalet og det storeUdsyn deri fra Tidens Fødsel
til Tidens Ende, medens han kalder ikke engang
Asamaalet, men det store islandske Vidunder" det
umiskjendeligste Varsel for Nordens kirkehistor
iske Betydning.
Dog, vi lader ham her selv føre Ordet, idet vi gjør
opmærksom paa, at han i et foregaaende Foredrag
har lagt en særegen Vægt paa det ældgamle Forlig mel
lem Aser og Vaner, hvorved Odin som Oldtidens
Konge aabenbar deler sit Højsæde med Freya som Mid
delalderens Dronning," som noget, der uimodsigelig
beviser den aandelige Dybde og Styrke hos Følelsen i det
nordiske Hedenskab, thi Freya deler ikke engang Odins
Højsæde som hans Dronning, men som en æventyrlig
Enkedronning efter en stor Übekjendt, hvis Savn
hun stadig begræder med gyldne Taarer og paa hvis
Hjemkomst hun venter ligesaa trøstig som Odin paa
Balders Opvækkelse. Hertil knytter han nu Bemærk
ningen om, at denne æventyrlige Hjertelighed natur
ligvis umulig kunde givedet menneskelige Hverdags-
Liv en tilsvarende Skikkelse, saa det kan ikke undre os,
at vi selv i de danske Oldsagn, om Sigrid og Signe, kun
findé matte Spor deraf; men selv, hvor vor sikkre Folke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
