Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Kirkehistoriske Foredrag i Hjemmet (1861—63)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
368 Kirkehistoriske Foredrag i Hjemmet.
historie begynder, finder vi dog i Thyra Danebod en
mageløs Hjertelighed paa den danske Throne, og det er
lige vist, at Kristendommen i vort Norden fandt et ander
ledes Hjerterum end i’ Syden, og anderledes baade Tanke
om og Trang til menneskelig Oplysning, der tog
Hjertet med og stilede paa en Forklaring af hele det
menneskelige Levnets-Løb fra Tidens Fødsel til
dens Ende.
Han siger da videre i det 22de Foredrag:
Hvad der iAsamaalet, eller den saakaldte Nordens
Mythologi, aabenbarer sig profetisk, det viser sig histo
risk i hele det islandske Vidunder, der netop er
ligesaa mageløst og langt mere umiskjendeligt end Asa
maalet. Naar vi saaledes, som jeg lige fra min første
Ungdom har stræbt, gjør opmærsom paa, at Asamaalet
er den eneste hedenske Livs-Betragtning, hvori Gliderne
har et timeligt, daadfuldt Levnetsløb med evigt Øjemed,
som skal opnaaes under et højere, over de særegne Guder
ophøjet Forsyns, Nornernes, Styrelse, da troede jeg vist
nok i min Ungdom, at det behøvede blot at siges for at
sees, idetmindste af alle studerte Folk, som maatte vide
det udenad paa deres Fingre, at noget saa universal
historisk Stort, som Balders Død og Opstandelse,
som hele Kampen mellem Aser og T hur ser med Thors
Heltegjerninger, hans Tvekamp med Midgaards-Ormen,
Hejmdals Vagthold for det „grøn ne Gud hjem", og
Ragnaroke med Jordens Fornyelse og det evige
Gimle, noget Lignende blev aldrig fortalt enten om
Jupiter eller om Zeus, om Osiris eller om den indiske
Brahma og deres Gude-Selskab, men Erfaringen har dog
mer end tilstrækkelig lært mig, at saadånt lader sig dog
som ingen Ting baade miskjende og belé af vore store
Lys, dermed deres kinesiske Øjne i hele det menneskelige
Billedsprog kun ser Billeder af slet ingen Ting eller
af de Na tur- Begi venne de r, der omtrent virker ens
paa Folk og Fæ, som Solskin og Maaneskin, Regn og
Tørke, Torden og Lynild, Hvirvelvinde, Jordskjælv og ild
sprudende Bjerge, altsammen i Overensstemmelse med den
kinesiske Hieroglyph for Lyksalighed, som er
en Kjæmpe-Næve fuld afßisog enMund som enLadedør."
Vistnok bliver jeg ogsaa i min Alderdom ved at
paastaa, at alle Mennesker, som blot har Tro paa en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
