Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Kirkehistoriske Foredrag i Hjemmet (1861—63)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirkehistoriske Foredrag i Hjemmet. 369
levende Gud og paa Menneskets Slægtskab ogLighed med
ham, om end langt ude og meget indviklet, de kan ogsaa
se, at de nordiske. Hedninger, som lod deres selv
gjorte Guder, istedenfor at svælge i Nydelsen af det nær
værende Øjeblik og at rase, ødsle og stadse med deres
Stormægtighed, bestandig, med Øjet fæstet paa Fortid
og Fremtid (Odins Ravne: Hugin og Mimin), anvende
det nærværende Øjeblik til en heltemodig Kamp for Evig
heden, skjøndt de forudsaa, at den afgj ørende Sejer
først kunde vindes ved en for Guder og Mennesker
fælles Selv-Opoffrelse, detHedning-Folk havde unægte
lig langt dybere Følelse af og langt højere Tanker
om, hvad baade Guder og Mennesker kan og skal bruge
Tiden til og hvad derved til Slutning kan og skal opnaaes,
end Ægypter, Græker og Romere, eller selv Per
ser og Hinduer, altsaa end alle andre universal-historisk
berømte Folk, undtagen Ebræerne, som havde en sær
egen guddommelig Aabenbaring at takke for deres mage
løse Oplysning om det sande Forhold meliem Gud og
Menneske, som meliem Tid og Evighed, men jeg kan dog
derfor ikke nægte, at Nordboens mageløs historiske
Hjerte og Hjerne, Livs-Kraft og daadfuldeTids
betragtning viser sig langt tydeligere og umis
kjendeligere i Islændernes virkeligeDagværk
gjennem fire, fem Aarhundreder, end i de æventyr
lige Morgendrømme om Aser og Vaner, Balders Død
og Opstandelse og alle Thors Hammerslag.
„Derfor maa ogsaa i Kirke-Historien med Flid gjøres
opmærksom paa den islandske Udvandring fra vort
Norden, og især fra det nordvestlige Norge, som vel kun
er en Del af den store Udvandring, som i Verdens-Historien
bærer Navn af den „Normanniske", fordi Normannernes Be
drifter i Frankrig, Engelland, Italien ogøsterleden glim
re de anderledes i Verdens Øjne, end Hverdags-Livet
paa den golde Klippe-0 i Ishavet, men som dog i folke
lig og menneskelig Henseende var anderledes
enestaaende heltemæssig og frugtbar.
Paa Island er det nemlig en hel Skare af stærke,
modige og for det meste højbaarne og højtbegavede Nord
boer, som, misfornøjede med Hjemmet og uforligelige med
ethvert Trældom s- A ag, flyttede ud til et goldt afsides
Land, uden der at kunne vente anden Vinding eller
11. . 24
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
