Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Kirkehistoriske Foredrag i Hjemmet (1861—63)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirkehistoriske Foredrag i Hjemmet.
370
Nydelse, end der i Fred og Frili ed at kunne bevare
deres Modersmaal, deres Livs-Betragtning og deres Minder,
og at have saa lidt eller meget med deres nordiske Hjem
stavn og hele den øvrige Verden og med Tidernes Om
skiftelse at gjøre, som de liavde eller fik Lyst til og følde
Kraft til, og dette æventyrlige Foretagende udførdes med
en saadan Kraft og ledsagedes af saa megen L^kke, at
der ikke blot i fire Aar hundre der blomstrede en
nordisk Fristat paa Island, men at vi i Nytaars-
Tiden paa Island har forefundet et Herkulaneum,
langt anderledes mærkværdigt og frugtbart for det
menneskelige Folke-Liv, end det berømte Itali
enske, thi netop fordi der paa Island, aandelig talt,
ulmede Ild under Asken, derfor er de gamle Skind-Bøger
ikke blevne til Kul, men lader sig prægtig oprulle i den
rette Belysning og gjenføder i nordiske Øjne Billedet af
det hele baade indvendige og udvendigeMenneske-
Liv, som har havt sin Hjemstavn og yistnok skal finde
sin Forklaring i vort Højnorden. Vi har nemlig paa
Island ikke blot forefundet Eddaerne fra Oldtiden
og Saga-Skriften fra Middelalderen, men det
oldnordiske Modersmaal paa Folkets Læber og
den derfra uadskillelige Fortrolighet! med de gamle Skrifter
og Paaholdenhed paa de gamle Minder, hvorigjennem F o is
tids-Livet, om end hentørret, forfrossent og stivnet, dog
kan komme virkelig historisk til os, som et Arvegods,
der, naar vi har A and og Hjerte, Livs-Kraft og Varme
dertil, lader sig optø, styrke og vederkvæge til i en
levende og frugtbar Oplysning at forny sineKjæmpe-
Skridt til det samme Maal, som laa Freya paa Hjerte
og stod Odin for Øje."
Den kirkehistoriske Betydning for Grundtvig af dette
islandske Vidunder" er da nærmest den, som han beteg
ner paa følgende Maade: det viser os, at der hos Høj
nordboerne har været en mageløs Kjærlighed til
Historien og et deraf flydende og dermed følgende An
læg til at begribe og beskrive Menneske-Slægtens
Levnets-Løb; men dette giver den islandske Saga-
Skrift ogsaa kirkehistorisk Vigtighed, fordi Kristen
dommens Videnskabelighed maatte nødvendig blive
over vej ende historisk og kunde derfor kun paa
menneskelig Vis udvikle sig hos et saa grundhistorisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
