Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Vennemødet 1868
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
616 Vennemedet 1868.
sig efter Fienden. Det var nemlig ingenlunde saa, at
Eftergivenheden forminskede Faren eller dæmpede Mod
standen, thi lige det modsatte var Tilfældet.
Forresten var det ikke nok med Hejskoler for den
voksne Ungdom; der maatte ogsaa oprettes Friskoler
for Børnene, hvor de gjennem den mundlige Fortæl
ling blev gjort bekjendt med Fædernelandet, Folket
og Modersmaalet, og, naar de kom fra kristelige Huse,
tillige blev underviste iden kristeligeßørne-Lærdom.
Hvad Skandinavismen" angik, saa afviste han nu,
som altid, dette vildfremmede Ord. Højnorden". det
var og er for ham F ælles- Navnet paa Nordens Lande
og Nordens Folk, og det var ogsaa hans Overbevisning,
at folkelig Oplysning vilde mer end noget Andet fremme
Højn ordens fælles store Sag."
Var Grundtvig end af og til hjemme lidt svag og
træt, saa havde dog Menigheden velsignede Søndage gjen
nem Kirke-Aaret, Kræfteme tog fremdeles til. Hans
Tilhørere mindes f. Eks. sikkerlig, blandt de mange
andre Prækener, hans trøstelige Tale over Frelseren
som den barmhjertige Samaritan (13de S. efter Trinit.)
og hans Besvarelse af Spørgsmaalet om, hvad der var
lettest for Frelseren at sige til den Værkbrudne: Dine
Synder er Dig forladte"! eller Stat op og gak!" (19de
S. efter. Trinit.) hvorved han blandt Andet sagde:
Ja, kristne Venner! med et Ord at gjøre Blinde
seende og Døve hørende, Lamme gaaende og Døde levende,
det kunde Jesus som Guds Søn uden al Møje og An
strængelse, men for af Faderen at faaMagt til at forlade
Synder paa Jorden, maatte Guds Søn fornedre sig til et
jordisk Menneske, tåge al Menneske-Skyld paa sig og
tømme den bittre Døds-Kalk, som Faderen rakte den
Døds-Skyldige, og til at gjøre dette frivillig hørte
jo en mageløs Ydmyghed, Taalmodighed og Menneske-
Kjærlighed, som vi kun kan beundre, aldrig begribe!"
og senere:
. . . da Synden nu ikke er en Mangel, der kan af
hjælpes, eller et Savn, hvorpaa der kan raades Bod, men
en Skyld og Brøde, der frivillig maa paatages og at
sones af et Menneske, naar vi skal blive den kvit,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
