Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Vennemødet 1868
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
617
Vennem^det 1868.
saa falder aabenbar intet Ord Vorherre Jesus Kristus
saa kostbart, som det, han sagde til den Værkbrudne
og gjentager til Enhver af os ved Fred lysningen over
os, hvorved vi finder os frimodige i Liv og Død, fordi vi
føler, at vor Synd er forladt ved hans Selv-Opoffrelse,
som lod Straffen lægge paa sig, for at vi skulde
have Fred og finde Lægedomi hans Såar." — I samme
Præken sagde han ogsaa:
Naar vi drager det hellige Korses Tegn for deres
Aasyn og Bryst, som komme til Vorherre Jesus Kristus
for at helbredes af ham og høre ham til evindelig*), da
bebuder vi dermed det Korsets Ord, som baade aandelig
og hjertelig er en Guds Kraft til alle dem, der tror paa
den korsfæstede Herre Jesus Kristus, og naar Herren
selv ved Nadveren vidner, at hans Legeme og Blod er
blevet deres Mad og Drikke, da taler Han dermed det
Korsets Ord, som er Guds Kraft til Salighea"
Allehelgensdag talte han om den taknemmelige
Ilmgkommeise af Morten Luther og den lutherske
Ee formation og sagde dertor om Evangeliet paa Dagen
ikke mere, end at det havde været skammelig misbrugt
og bliver saa endnu hos Papist erne, som om man kunde
blive hellig og salig ved at drive enten Fattigdom, Hunger
og Tørst eller Taalmodighed og Sagtmodighed til det
Yderste, ligesom vore Dages Moralister indbilder sigy
at man kunde drive en Dyd til Fuldkommenhed uden at
gjere sig Umage med Resten, og at da vilde Gud for den
ene Dyds Skyld se igjennem Fingre med vore Lyder,
saa anden Syndsforladelse behøvede vi ikke."
Morten Luther paastod derimod, som vi alle véd, at
vor saakaldte Dyd og gode Gjerninger var slet intet værd
foi Gud, saa hele vort Saligheds-Haab beror paa Synd
ernes Forladelse ved Troen." Men", sagde Grundtvig,
„ denne Bekjæmpelse af Fortidens Vildfarelse havde
Luther tilfælles med alle de andre saakaldte Reform
atorer", men Luther aabnede ogsaa vore Øjne for den
troende Menigheds Fremtid, saa vi maa sige om
*) Ved Korstegnelsen før Daaben sagde Giundtvig i senere Aar
altid: .. . til. til et Vidnesbyrd om, at Du tilhører (eller skal
tilhøre?) den korsfæstede Herre Jesus Kristus!"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
