Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30
ikke blev behandlede i rythmisk Form^). Hvor det fremmede
Sagn blev gjengivet i nordiske Vers, har disse af Skaldens
Samtidige fra ftrst af vistnok i Regelen vceret tMte som en
lcerd Digtning. Men i forholdsvis kort Tid har ialfald en
meget stor Del af de Sagn og Forestillinger, som har dannet
sig paa Grund af fremmed Paavirkning, udbredt sig til det
hele Folk, om end undertiden vistnok kun i Brudstykker og
übestemte Omrids. Det vil blive Fremtidens Opgave at ad
skille de forskjellige Lag i den nordisk Mythologi og Folketro,
at vaavise, hvorvidt den store Masse af Folket mere holdt
fast ved mythiske Forestillinger, som var ovrindeligere og
enklere, skjpnt ogsaa fattigere, og at vaavise, hvorvidt dette
Forhold har vcrret forsljelligt i de forskjellige Egne af Norden.
Vi Wr forudscette, at den mythiske og heroiske Digtning,
der bar de fra Engelskmcend eller Irer ovtagne LEmner frem,
tidligst blomstrede hos Nordboerne i Vesten. Og det er
ikke usandsynligt, at nogle af de Kvad, som er optagne i
Scemunds Edda, forst har udfoldet sig histude^). Men
Digtningen båres snart vidt over Havet.
Hovedmassen af de i islandske Skrifter bevareoe Gude
og Heltesagn, som er opstaaede i Vesten under fremmed Paa
virkning, har vistnok allerede i Heoendommens sidste Tid
voeret kjendt rundt om i Island og i andre norske Nybygder
’) Mange fremragenbe Forfattere har paastaaet, at a(le norbijle Oldsagn
grunbe fig pna Olotidssange, der fla vcere deres eneste Kilde og eneste
§jemmel. Se herom navnlig Svend Grundtvig: Den nordiske Oldtids
heroiske ©igtning S. 4. Denne Paastand forekommer mig at vcrre übevist
og übcvislig. Saaledcs dommer ogsaa Benedict Grondal i Gefn 1872
S. 14 ff.
-) Vigfusson har (i Prolegomcna tit Sturlunga S. CLXXXV—CXCIV)
med ©ruiib fremhcrvet, at mange 9)lærfer i flere af Digtene i Scrmunds
Edda vege mod de britiste Ner. Men jeg faster ingen Lid til de Kjende-
tegn, cftrr hvilke han vil adskille en norsk Digtning, der stal vcrre crldre
end Vitingetidcn, fra den vesterlandske Vikmgpoesi. Og de Digte, som
Vigfusson henregner til denne sidste, holder han eftcr min Mening for
meget borte fra Island. Ndtryk i kunstige Skaldcdigte synes at vise,
at de vigtigste af de mythiske og heroiske Digte, hvorom her spsrges, var
kjendte vaa Island ved Aar 1000.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
