Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
31
samt i Norge, navnlig det vestlige. Mange af dem maa
have vceret behandlede i rythmisk Form og videre udviklede
af Skålde i disse Lande.
Da Danerne tog en Hovedandel i Vikingetogene mod
Veft, da under disse Tog Mcend fra Nordens forskjellige Lande
jcevnlig tumlede sig om hverandre eller optraadte i Forming,
og da Danerne vedligeholot den livligste og den langvarigste
Forbindelse med England, maa vi nodvendig forudscette, at
de fremmede Forestillinger og Fortellinger fik en gjennem
gribende Indflydelse ogsaa paa dansk Tro og Digtning.
Og at dette virkelig har vceret saa, derom er Baxo bramma
ticus det fyldigste, men ikke det eneste Vidne.
Ia Paavirkningen vestenfra strakte sig over hele Norden.
At den ogsaa i Sverige og det sydsstlige Norge for Mythe
digtningens Ndvikling har aabnet en ny Tid, kan paa Grund
af manglende Kilder ikke saa let godtgjøres. Men jeg tror
dog at finde enkelte spredte Vidnesbvrd herom, saaledes f. Ex.
i de af Gudenavne dannede Stedsnavne og i den Form af
Sigurdsagnet, som Ristningerne paa Stene i Spdermanland
og norske Udskjceringer i Troe fremvise.
Allerede efter Oldsagerne maatte vi formode, at Sverige
ikke kunde vcere bleven überM af Paavirkningen vestenfra.
Thi Gotland har hidtil ydet de fleste Fund af Oldsager med
en Vlandingsstil, der viser Paavirkning af celdre irsk Kunsts).
Og den yngre irske Kunststil sik en indgribende Betydning for
hele Norden 2).
Hvor de under den fremmede Paauirkning ovstaaede
Sagn om Guder eller Heroer kan paavises hos forskjellige
nordiske Folk, vise de skiftende Former tilbage til ett nordisk
Grundlag. Dette har da vistnok oftest fra forst af dannet
sig i Vesten, men ved de forskjellige enkelte Sagn kan Vand
ringens Retning naturligvis have vceret forskjellig.
’) Sophus Muller i Aarbogcr for nord. Oldfynd, 1880 S. 294.
-) Anf, St. S. 295 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
