Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
Baldx».
Fortellingen om Balder kjende vi i flere Former, hvis
Forskjelligheder scette os i Stand til ved dette Sagn i sceregen
Mon at folge den historiske Udvikling inden Nordens egne
Gramser. Jeg fremhever to Hovedformer. Den ene
foreligger i adskillige af Islending erne bevarede Kilder,
navnlig, kortelig antydet, i Digtene V<zluBpa og V6FtamB-
Kvi9a, udfsrlig fremstillet paa Prosa i Snorres Edda;
den anden Hovedform i det danske Sagn, som paa Latin
er gjengivet af Saxo Grammaticus. Jeg holder mig
fsrst til de islandske Kilder alene, iser til Snorres Edda og
I.
Den islandske Mythes Balder i Forhold til Kristus.
Balders-Mythen, som vi kjende den fra islandske
Kilder, er efter min Mening vokset sammen af flere i
sin Oprindelse himmelvidt forskjellige Bestano
dele. Det ene Hovedelement er det kristelige.
Balders-Mythen i Vyluspa og Snorres Edda
har tildels sit middelbare Grundlag i kristne og
halvkristne Mends Forestillinger og Fortellinger
om Kristus.
Lad os hpre Skildringen i OyikaFiuniiiF: Ooens anden
Son er Balder den gode. Om ham er godt at fortelle; han
er den beoste, og ham prise alle. Han er saa fager at se
til og saa straalende, at det lyser af ham, og den hvideste
af alle Urter sammenlignes med Balders Vienhaar. Deri
kan man se et Merke paa, hvor fager han er baade af Håar
og af Legeme. Han er den visefte^) af Wserne og taler
r) For vitrastr har Uppsala-Edda: kvitet,!- (Sn. E. 11, 267), hvilket
jeg, trobé SERogC Untcrsiich iiber die Gylfag. S. 52, [)olber for en Skrivfcil.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
