Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
109
at disse celdre Scholier ofte ordret stemte overens med de,
som vi har under Tzetzes’s Navn^). En Samling as saa
danne celdre Scholier til Lycovhron blev, toenker jeg mig,
lcest as en Munk. Han mcerkede sig det ncevnte Sted og
fortalte det videre til Irer eller Engelflmomd som et Led
af Sagnet om den navnkundige Helt. Den kvalme Luft i
Munkenes Celler var vel stikket til at holde det vedlige, og Aar
hundreder efter dukker det da frem i den danske Klerks For
tcelling midt imellem kraftige Billeder af en livsfrisk Digtning.
Dette Trek, der smager mere af Sydens blpdagtige
Vellyst end af Nordens Raahed 2), maa blive uforklarligt for
dem, der mene, at den Balders-Type, der straaler os imsde
fra Fortellingen i Snorres Edda, er den ovrindelige nordiske,
og at det urene Billede, Saxo giver os, er opstaaet ved For
vanskning deraf.
Vi har i Fortellingen om Nannas Gjsglebillede, som
plager Balder i Drpmme, et Bevis for, at Oenone og
Helena er smeltede sammen i det danske Sagns
Nanna, som efter sit Navn er Oenone. Balders
Optrceden som Nannas Tilbeder sinder da, ialfald til
dels, sin Forklaring deri, at Achilles i det senere grceste
Sagn blev nevnt som Helenas Elsker. Dette grceste
Sagn staar i Forbindelse med det allerede i Digtet Kyvria"
forekommende Motiv, at Aphrodite og Thetis i Troja fore
Achilles sammen med Helena, medens Paris endnu lever,
men i senere Tid fremtrceder det ofte i den Form, at Achil
les efter at vere bortkaldt fra denne Verden var gift med
Helena paa Leuce eller paa de Saliges Ver^).
1) Dunger Dictys-Septimius S. 42 f.
2) Udgiveren af Saxo minder om Horats Bat. 1, 5, 83 ff. P
. E. Muller
0. ft. mene, at Balders Drsmme om Nanna hos Sazo skulde have sin
Oprindelse fra de Drsmme, som Balder efter V«Ft,ainBkv. Str. 1
drommer om fin Dsd. Dette turde vise, at de» soedvanlige Opfatning af
Nalder-Sagnet endog hoS udmcerkede Granskere fsrer til Urimeligheder.
s) Jfr. Roulez til Ptolemaei Hephaest. Nov. Hist. p. 90 sy.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>