Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
151
store og hans Efterftlgere paanu vaktes til Live i Frankrig,
var irske Geistlige sammen med engelske derved i fremragende
Grad virksomme.
Vi ved ogsaa, at de britiske Lcerde og Digtere i den tid
lige Middelalder scerlig havde sin Ovmcerksomhed rettet paa
den grcesk-romerske Mvthologi og at de yndede at uosmykke
sin latinske Stil med Billeder hentede fra de antike Guders
og Heroers Verden. Dette gjceloer allerede den fyrste angel
saksiske Digter Aldhelm. En irsk Mgter har strevet en ncesten
helt igjennem i adoniske Vers affattet latinsk Epistel, hvori han
skildrer Havesygens Fslger ved en Rcekke af Mnther fra
Oldtiden, blandt dem Trojas Undergangs).
Vi maa derncest i det enkelte underspge, hvorvidt det er
sandsynligt, at de Skrifter, der efter min Forudscetning har
paavirket Grundlaget for det danske Sagn om Hother og
Balder, eller Beretninger, der var sste af disse Skrifter,
kan have vceret kjendte paa de britiske Der henved Aar 800.
Jeg har spgt at vise, at den Tradition, paa hvilken
Saxos Fortcelling middelbart grunder sig, i flere Hovedled
har fulgt Dåres Phrygius’s Historie om Trojas Doe
lceggelse. Dette Skrift tMte overhoved til de mest udbredte
profane Bpger i den tidlige Middelalder og tpr med Trnghed
paastaaes at have vceret kjenot paa de britiste Der og scerlig
*) Corruit auri
Munere paruo
OO6NB, vsarrliii,
Ac tribuB illiB
Naxima lis est
Orta 6sg,duB.
Hine populauit
I>oiuA6U2,ruiii
Ditia regna
voi-ioa Z)udsB.
NpiBtola ad Fedolium af Lulnllid«,url3 i Naxiiua Lidliotlieo»
veterum patrum . . . Ed. Lugduni. Tom. XII, 1677, fol. 10—11.
Man har tibligere ment, at forfatteren er den hellige Solumba eller
fcolumban, Stifteren af Klosteret 93obbio, der tøliz 615; saaledes endnu
(Sbert: 2ingemeine ©efdjidjte der Stteratur beS Abendlandes I, 583. Men
Hertel (Seitfdjr. f. d. hist. Theol. 1875 S. 427—430) synes at have
bevist, at Epistelen er af en fenere Forfatter, og C. Dummler (Neues
atrc^it» fiir altere deutsche Geschichte Bd. VI S. 190 f.) antager her en
tingre irsk ©tgter Éolumban, ber senest har levet i SBeg^nbelfen af den
karolingiske Tid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
