Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
221
ryddede af Veien sendes der i begge Digtninger Bnd til
overmenneskelige Vcesener. I den nordiske Fortolling til Icette
verdenen, der tcenkes i Nord, hos Homer nordpaa til Vindenes
Hjem i Thracien. I den nordiske Digtning kommer Hyrrok
ken til Baalet og bringer ved sit voldsomme Tag ben Mskede
Hjcelp, ligesom Boreas og Zevhyr hos Homer komme meß
forfcerdelig Kraft og bringe Hjcelp. Navnlig ligger ben nor
diske Fremstilling ved Ordene I^a Mkk Il^rrokkiu å fram-
Btatu Utzkkvanß^) ok bratt fram i kvrßta viVdraFZi, sva at
eldr braut or hlunnunum nær ved Iliadens Vers:
lv då Tivqri nscérijv, fiéycc d^lctxs dsGmdccég nvq.
Baade den nordiske Mythologi og den grceste personiftce
rede de stcerke Vinde som Icetter. Meinhald^ har allerede,
uden at tcenke paa Iliadens Vers, opfattet Hyrrokken som
en mythist Personification af Hvirvelvinden, der lpser det
fastsiodende Fartpi fra Stranden Navnet llvrrokkiu be
tyder den Ildkrusede"
Dette Trcek med Stormvinden, der blceser Baalet i
Flammer, kunde bibeholdes og udftres i et cegte nordisk
z ) @gils]’on ooerfcetter : in proram corpore incumbens.
2) Sihungsberichte der Wiener Akademie 1858 S. 278.
3 ) De to Vinde, som her hos Homer optrcrde forenebe, Boreas og Zephyr
er i det nordiske Sagn sammensmeltede til sn Person Hyrrokkin, ligesom
f. (Sj. Oddr og Angantyr i en danfl Ballade (Grundtvig Nr. 8 V. 19)
er blevne til den ene Otte her Angeltu og ligesom Gunthere og
Gérnot i samme Vise (V. 20) er bleone til den ene Gynter her
Gernaffl. At ben nordiske Digtning har en loettekvinde og ikke en Sætte,
har mulig sin Grund deri, at dorsaZ i Middelalderens Latin var blevet
til d«l«i>,, hvilket paa Grund af Endelsen blev opfattet som Huntjsnsord’,
jfr. Diez Grammatik der romanilen ©praten 3 11, 17. I Italiensk har
borea tildels vceret brugt forn Hunkjsnsord. Foran S. 63 er det næmt,
at et mythisk Vcrsens Kjsn i mangfoldige Tilfoelde er blevet bestemt ved
dets Navns grammatifle Kjsn.
4) Formen Hyrrokkin meb dobbelt k er vistnok den rette. Den staar
Sn. E. I, 551 i Cod. Reg., 748, le[S (kun 757 har enkelt k); Sn.
E. I, 260 i Cod. Reg. og Worm.; Sn. E. I, 176 i Cod. Reg. og
Worm. (Upsala-Edda har hyrroken). Hyrrokkin for Hyrhrokkin.
Hvis Hyrrokin er bet rette, maa det vcrre dannet af rjnka.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
