Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
284
Navnet V alders bra a, d. e. Balders Bienhaar, for
Samboblomster med de hvideste Straaler og med gul Skive
synes, som allerede Forfatteren af antyder, at
vise, at man har tcenkt sig Balder fager, stjcer og lys, med
hvide Vienhaar og med guldgult Håar. Men da en saadan
Skildring af Balders Udseende ikke forekommer hos Saro,
men kun i Edda, kunde man deraf, at Navnet Baloersbraa
ogsaa forekommer i Danmark og det sydlige Sverige, ville
slutte, at ogsaa Daner og Svear i Hedendommen kjendte
Balder som Uskyldighedens Gud, saaledes som han er skildret
i Edda. Mod en saadan Slutning er dog forskjellige Mu
ligheder at stille. En Mulighed er den, at Navnet Balders
braa, der overalt undtagen paa Island kun kjenoes fra
Nutiden, forst er ovstaaet i et af norske Nybyggere beboet
Land og derfra har vandret over til de Mrige nordiske Lande,
uden at derfor hele den Mythekreds, der i hint Land knyttede
sig til Balder, nødvendigvis maa have fulgt med Blomster
navnet. En anden Mulighed er den, at allerede det celdste
nordiske, af Forestillinger om Kristus uvaavirkede Sagn om
Balder fremstilleoe denne Odens Son som fager, skjcrr og
lys, uagtet et saadant Udseende ikke tillcegges ham hos Saxo.
I sidste Tilfcelde vil vi her have et af de Punkter, som gav
Anledning til, at Forestillinger om Balder smeltede sammen
med Forestillinger om Kristus^).
Alle nyere Mythegranskere synes at have anseet det for
en afgjort Sag, at de hoitydske Germaner i Hedendommen
kjendte en Lysets og Uskyldighedens Gud kMar eller Laicw’.
Wodans Sm, om hvem de havde vcesentlig de samme Fore
stillinger som Islcendingerne om sin Lal6r. Denne Mening,
’) Hele min Opfatnmg af Balder-Saguets Udvitling vilde styrte sammen,
hvis Worsaae havde Ret i sin Tolkning af Figlirerne paa de to Guld-
horn fra Gallehns. Jeg kan her ikke indlaoe mig paa en Kritik af denne
Tolkning, men maa indskroenke mig til den Åring, at jcg ikke har kunnet
overbevise mig om, at den er rigtig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
