Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
293
anden Side kan sammenlignes et Udtryk om Hcengning i en
tydst Formel. Det heder i denne, at naar en er de>mt til
Strikken, stal Skarpretteren ihn fuhren bei einen grimen
Baum, da soll er ihn anknupfen mit seinem besten Hals,
dah der Wind unter uno über ihn zusammen
schlagt" i).
Den norske Skald Dyvind Skaldaspiller betegner i Ha
167N3.W1, der er digtet i anden Halvdel as 10de Aarhundred,
Oden ved Udtrykket Galgens Byrde" laruir 2). Herved
viser han Kjendskab til den i Hav. 138 fortalte mythiste
Begivenhed, ligesom det as ham i samme Digt brugte Ud
tryk om Galgen viuFa-iuviVr tpr antages at vcere laant fra
ncevnte Strophe.
Efter den nordiste Mythe hang altsaa Oden i Galges.
Ogsaa Kristus hang i Galge. I Angelsaksisk, ligesom i
den senere Middelalders Engelsk, kan Kristi Kors kaldes en
Galge. Saaledes heder det om Frelseren i Digtet Krist og
Satan" (V. 549 f.): Han steg op paa Trceet og udgDd sit
Blod Gud i Galgen ved sin Aands Kraft" ; i Digtet Andreas
(V. 329): I (eller egentlig paa) Galgen (on Zeai^n) op
gav han sin Aand" I Oldsaksist og Oldhsitydst betegnes
Korset ligeledes ofte som en Galge, og denne Uotryksmaaoe
holdt sig i Tydstlano gjennem Middelalderen lige md i 16de
’) Grimm Rechtsalterthumer S. 42.
2 ) Sn. E. I, 248. Her har rigtignok U: FaiFa grams Galge-Herrens".
Men farms ftaar i r W, og beraf er fars i Cod. 75? opstaaet. I
de uligc Linjer af Håleygjatal er der langt oftere een Rimstav end to.
Derfor er farms sitkerlig det opiindelige Übtrt)f.
De ovenfor meddelte Oplysninger vise, at man tcrntte sig Oden hoengende
i en Galge, og at Ordene i Håvamål ikte, som Nogle har villet, kan
forstaaes om, at han fad paa en af Grenene i Trcrets Krone.
4) I angelsaksiske Homilier bruges om Korset ogsaa Udtrytket hengen og
rode hengen; hengen betyder ellers Hoengning eller Galgen, hvori For»
bryderen hoenges. Jfr. Bosworth»Toller vietionai’^ og Bouterwek (^WH-
mon CLXV. Gisle Brynjulfsson (hos Stephens Tvende oldengclfle Digte"
S. 33) ftnber üben tilstroettelig Grund i dette angelsakfiste Udtryk 3nb-
flydelse af germansk Hedendom.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
