Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
308
om Oden i 8. Kap. 2: Det var hans Skik, om han
sendte sine Mcend ud til Kamp eller paa Reise for at rpgte
et andet 2Erende, da ftrst at lcegge sine Hcender paa deres
Hoved og give dem Haimak (Velsignelse); de troede, at det
da vilde gaa dem vel." Ogsaa Fortellingen om, at Oden
giver sine Mcend Velsignelse, idet han lcegger sine Hcender
paa deres Hoved, og det herved brugte Ord dMnak giver
os Exempel paa, at kristelige Forestillinger i 8. er
blevne overftrte paa Oden. Dette Ord Hanuak er irsk lige
saavel som Ordet ciiar^), med hvilket Navn de tolv Temvel
prcester i Aasgard (d. e. Merne) ester 8. kaldtes.
Det er altsaa fra Ga eler eller Irer, de kristelige Fore
stillinger er komne, der i 8. er sammensmeltede med
de fra llavauial kjendte Meddelelser om Oden. Dette taler
for, at de i Hav. fremtrcedende Forestillinger, forsaavidtsom
de godtgjøres at vcere af kristelig Oprindelse, ligeledes er
komne fra Gaeler eller ialfald fra de paa de britiske Ver
boende Kristne.
111.
Verslinjer, der staa i ncer Forbindelse med Strophen i
Mvama.l om Odens Hcengning, har holdt sig til Nutiden i
Folkemunde. Paa Unst, den nordligste af S het land s-
Derne, hsrte en ung shetlandsk Arbeider, Georg Sinclair, i
’) Se S. 29. Mullenhoff (Deutsche Altertumskunde V, 49 og 58) paa-
staar, at jeg ikke har formaaet at anfsre et meste afgjsrende, utvetydigt
Ezempel paa, at fremmed Stof i Vikingetiden er kommet til Norden og
der er blevet omdannet. I Norden har man dog forloengst feet, at For-
tcellingen om, at Oden giver sine Mcend iMnnkk, idet han lcegger sine
Homoer pcm deres Hoved, giver os et saadant Ezempel. Hvis man vil
indvende, at dette kan skyldes fremmed Indflydelse, som er senere end
Vikingetiden, saa kan en saadan Indvending ikke fremscettes ved Hiar, der
allerede af Kormat er brugt om VEserne. For at ncevne endnu et übe»
strideligt Exempel, har vi et saadant i Dragen" (6rel:i) Nidhogg i sidste
Strophe af Vylugpa. Dette anerkjender Miillenhoss selv (S. 156).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
