Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
373
eller drcebe sit Barn straks efter Fpdselen, dog ikke efterat
det var overpst med Vand. Ved denne Act fik det altsaa
fuld Mennesteret. Hermed har man sammenstillet den Be
stemmelse, som sindes i flere germanske Stammers Lovboger,
at Barnet fyrst efterat have modtaget Daaben er arveberet
tiget; dette udtales i Vestgoternes Lov, der tilfsier den Be
tingelse, at Barnet har levet mindst i ti Dage, samt i danske
og tildels i svenske Landstabslove. Og naar bl. a. de kristne
norske Landstabslove gjsr Forskjel paa Drab af dpbt og udM
Barn, saa sinder Maurer heri Sammenhang med den hedenske
Retsscetning, at det er Mord at drcebe et Barn, efterat det
er ovewst med Vand.
Naar vi se bort fra Håvamål, er Digtet RigsJ)ula det
«loste Litteratur-Mindesmcerke, hvori den ©fif at overpse bet
npføbte Barn med Vand omtales. Dette tør fremhceves i
Forbindelse med den Formodning, at Skikken er ooerført fra
9?orbboerne3 friftne Naboer; tf)t Navnet paa den mythiske
Person, efter hvem ©igtet har Navn, nemlig Rigr, synes at
oære optaget fra kristne Folk, med hvem Nordboerne var
komne i Berprelse l).
At denne Skik hos de hedenske Nordmcend at overpse
det nyfpdte Barn med Vand enten er fremkaldt eller ialfald
paavirket af de Kristnes Daab, bliver efter min Mening fuldt
indlysenoe ved en ncermere Betragtning af det Sted, hvor
Skikken ftrst findes omtalt, nemlig Strophen i Havaiuai.
Medens der hos Tydskerne i det hpieste er Spor til en Ned
dukning af Barnet, er ogsaa her Tale om Overgydning eller
Bestcenkning med Vand, ligesom den vesterlandske kristne Kirke
kjendte og allerede tidlig, ogsaa udensor Npdstilfcelde, brugte
’) Vigfusson antager, at Rigr er laant fra irfl ri, Cas. obl. rig, Konge,
og dette forekommer mig sandsynligst. Derimod stulde Vigfusson i Corp.
p. d. 11, 514 ei have sammenstillet Rigr med nthe Old Teutonic
hero-god, Jordanis5 Ttigis7", U;i ikke Sortionié, men fun hans Übgioer
Holder i 19be Aarh. fjenber denne Rigis. £>einjcl ..Über bie §erDararfaga"
S. 60 formober, at Rigr er det btøantiiiffe CQCQr
t^ CQfjy6g (5 übtalt i),
der af græf?e Forfattere brugtes om Barbarerfyrster.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
