Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
430
siste Judea land 1 ); Geirrod og Agnar over (^owg. land. 2 )
SRattnetigfjcben har her drevet sit ©pil, meben<§ tillige Tran
gen hos Nordboerne til at føie Sagnet inb i den hjemlige
goreftittingåfrebå har gjort sig gjceldende. At Fortellingen
er bleoen ooerført fra Ipdernes Land", til ,Moternes Land",
er ikke unberligere, end at Lyncus, til hvem Triptolemus
efter en grcest-romersk mythisk Fortcelling kommer, i Haand
fEriftet af Mythographus Vaticanus 11, 98 er bleven Scotig
regem istedenfor Konge i (Serbia, Det er ikke underligere,
enb at et Sagn om Normannerne hos Saxo sindes overfart
fra Luna til London. 3 ) Jeg kan ogfaa minde om ben üb=
bredte Forveksling af Getae og Gotones, om at man i Mid
delalderen førte Lrutuß over til Lriwuuia,, og lignende.^)
Geirrod lader pine Oden og lader ham scette mellem to
Ilde. I Niks Ba^a Kap. 8 fortcelles, at Kong Hjorleiv i
sin Fiendes Gaard bliver hcengt (ui»i)k6Btr) mellem to Ilde.
Jeg formoder, at Oden hos Geirrod efter det oprindelige
Sagn ligesom Hjorleiv er bleven hcengt mellem to Ilde.
Herved komme vi ncermere ved Fortellingen om Jesus, der
blev korsfestet eller, som det i den angelsaksiske Form af
Legenden heder, hcengt. Oden, som pines, besinder sig mellem
to Ilde; over hver Ild er en Kjedes) I Legenden heder
’) Goodwm 32.
2) Grimn. 3.
Se Joh. Steeustrup Indledning i Normannertiden S. 26 f.
4) Ved Judea eller Judena Mfreds Orosius 262 Sweet) land ligger
enbnu nærmere en olddanst Form Gutna land eller Guta land. Jfr.
I^oki of I^uoiler.
Der kimdc iioevnes mangfoldige andre Ezempler paa, at Sagn under
Indflydclse af Natmelighed er blevne overfsrte fra et Sted til et andet.
Jeg mifsrer her endnu kun to. Beneoit de Sainte-More lader Paris jage
itke paa I6a, men i 1n66 (India). Scherer Gesch. d. deutsch. Lit. S.
129 bcmcerker: die Niedersachsen jene Hartunge nach Nogarden
(Novgorod). Die Siiddeutschen dagegen, mit jenen nordischen Landern
weniger vertraut, dachten sich unter Nogarden das italienische Garda am
Gardasce."
’) 6riin. 42; jfr. Mullenhoss D. Alt. V, I, 159.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
