Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
464
Forestillingen om Dragen eller Ormene, som gnaver paa
Iggdrasels Ask, har flere forskjellige Tilknytningspunkter i
den kristne Verden, saaledes som jeg foran har vist. Men
ogsaa Dragerne i Vinranken paa Bewcastle-Stotten eller ens
artede nordengelske Mindesmcerker har ester min Formodning
bidraget til Dannelsen as hint nordiske Mythebillede.
Til Begrundelse as den i det soregaaende fremsatte Me
ning om Forholdet mellem Fortellingen om Tyrene i Iggdra
sels Ask og de nordengelske Kors maa jeg i det fslgenoe fsge
at besvare Sporgsmaalet om, hvorvidt Bewcastle-Ststten,
Ruthwell-Korset og de med dem ensartede northumoerske
Mindesmcerker er saa gamle, at billedlige Fremstillinger paa
et eller flere as dem kan antages at have paavirket Digt
ningen om Dyrene i Iggdrasels Ask. Tenne mythisle Skil
dring er indtaget i Digtet 6riuMiBinal, der ester min i det
foregaaende fremførte Begrundelse neppe bsr scettes lcenger
tilbage end til omkring Midten as 10de Aarhundred. Haigh
og Stephens^) henfpre Newcastle- Swtten til omtrent Aar
670. Hvis dette er rigtigt, stptter det den i det foregaaende
fremfatte Formodning om Mindesmcerkets Forhold til Mythen
om Iggdrasels Ask. Tog afviger Haigh’s Lcesning i
H)liaiia2) saa stcerkt fra Stephens’s Lcesning, at begge Lces
ninger og den paa dem grundede Tidsbestemmelfe derved
bliver lidet paalidelig.^)
’) Se f. Er. Aarbogcr f. nord. Oldkynd. 1883 S. 291.
2) Stephens kalder denne Afhandlmg 6xoeU6nt".
3 ) Der er bet besynderlige Forhold mcllem begge Lwsningcr, at Haigh og.
Stepljciié fiiibc i Indstriften Navnene pcia de samme tre IMoriste Personer
(^letritd, Ozwin og Ne^kritli), men paa aldeles forskjellige
Steber af Indstriften. Hvor Etephens loeser aletrihn, loescr Haigh
Wi-dai-N^; for Stepheiitz’s Lo^frihu har Haigh eautlLsH o^n^n (eller
cwaLii), og for Stcphcntz’s oswiung har Haigh fri^N^. Hvor omvendt
Haigh loescr alelricl har Stephcns sao 08-«vi; og hvor Hnigh har ee^lricl
og 08WU, har Stcpheiis aldeles forskjellige Ord. Paa Nordsiden afßew»
castle-Korset lceser Stephcns wulfhere for Haighs oslaak kyning; Ste-
phens in^reua kiing for Haighs wilfrid prsaZtLr. Ligesaa store Afvi»
gelser et ber mellem be to Lcesningcr ved Sydsidens Indstrift. Denne
Indstrift kalder Stephens (Aarboger 1883 S. 291) ..klar og tydelig"!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
