Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
533
Ercurs 14.
Odens Navn 2roptr.
Om Hroptr har kort eller langt o, er omstridt; Skrive
maaden hroptr i Cod. AM. 748, 4to (Sn. Edda 11, 472)
taler ncermeft for lang Vokal, men gioer intet fuldgyldigt
Bevis herfor, da Haandstriftet ikke sjelden har ©treg over
Vokaler, som kan godtgjøres ellers at have voeret forte. 1)
Vokalens Kvantitet kan. heller ikke med Sikkerhed sees af gamle
Skaldevers. Halvrimet llroptat^r med bvaM hos Ulf Ugges
føn Snorra Edda I, 234 beviser i saa Henseende intetsomhelst.
Derimod taler Helrimet Hi-oM med toptir hos Thord Kol
beinsssn i Heimskr. OL s. Tr. Kap. 118 (128) for, at HroM
har kort o^); bog ikke afgjßrende, da Skaldene af og til lade
Helrim dannes af Stavelser, som foran Dobbeltkonsonant
eller en Konsonantforbindelse har Vokaler med samme Kvali
tet, men forskjellig Kvantitet.
Det oldnorske HroM, HroKr kan neppe fuldstcendig
skilles fra Odens-Navnet No^rum (Accus.) Saxo lid. 111,
p. 127, KoBtaruni (Accus.) Saxo lid. IX p. 446. Det synes
mig ikke tilstedeligt paa begge disse Steder at antage, at Bt>
er Skrivfeil for tt. Hvis Saxos Former staa i Forbindelse
med oldn. Hroptr, synes dette uforeneligt med den Mening,
at Hi-optr er afledet af kropa. Imod denne Mening taler
ogsaa den Omftcendighed, at dropa ikke i Oldnorst sindes
brugt i en Betydning (raabe), som er antagelig ved et deraf
åstedet Odens-Navn.
Paa smste Sted, hvor det her omhandlede Navn hos
Saxo forekommer, giver Oden sig dette Navn, da han for
klcedt som Guldsmed kommer for at vinde Rinds Elskov. Se
foran Side 131.
’) Saaledes iarpi Bu. V. 11, 489; lati Bn. N. 11, 494, og flere.
2) Jfr. Verslinjen Hropts sigtoptir i Vspå R 59. Se Gislason i Aar°
bsger f. ti. £>. 1866 S. 258 og SiederS i 3eitfct)r. f. d. Philol. XXI,
104 f. At topt har havt tort (egentlig forfortet) o, fees ogfaa af Ordets
Übtale i norske Bygdemaal.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
