- Project Runeberg -  Studier over de nordiske gude- og heltesagns oprindelse / Række [1] /
554

(1881-1896) [MARC] [MARC] Author: Sophus Bugge
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

554
Der er intet Spor til, at Ufkyldighedens Gud Balder
skulde have vceret kjendt i England ftr Vikingetogenes
Tid.’)
Jacob Grimm og Kemble har identificeret Laitir med
L2MBLF, der i Slcegtrcekker for Kongerne i Bernicia og
Wessex ncrvnes som Sm af og som Fader til
Vran6. Men Navnet LNi^N^ er etymologisk aldeles for
stjelligt fra LMr.-) Om den engelfie Sagnhelt, som bcerer
hint Navn, ved man ellers intet. AtVNi^N^ er den oprin
deligste og rigtigste Form af det i den engelske Genealogi
forekommende Navn, godtgjøres for det fsrste derved, at
Wodens Son i Sloegtrcekken for Deira og dennes
Ssnnessn B>vNtliWF ligeledes berre Navne, der er sammensatte
med 6NF. For det andet maa det fremhcrves, at Navneformen
LZMNF finoes 1 den Kilde, som overhoved har Navnene vaa
de engelske Konger, der betragtedes som Wodens Efterkom
war bereits mit Baldur, dem weisesten aller Niesen, vermalt. Da
schenkte die Zauberin Hel dem Hother ein gefeites Kleid und belehrte ihn,
wie er den guten Balder todten konne. Hierauf übersiel er denselben,
brachte ihn vm und raudte ihm die schiine Nanna".
Navneformerne Hother og Baldur synes mig, i Forbindelse med
Sagnets hele Karakter, at vise, at vi her ikke har for os et fra Oldtiden
eller Middelalderen ved mundtlig Tradition beoaret oegte Folkesagn, men
et Sagn, som. ialfald tildels, i nyere Tid er fabriteret af en halvlcrrd
Mand, bande efter Fortellingen hos Saxo og efter den i Snorres Edda
meddelte. Dette foregivne nordfrisifle Sagn er derfor uden Betydning for
det gamle Balder-Sagns Historie.
’) Angelsaksiste Stedtznavne, hvis forste Led er Lg,l6li«r6B, Lal6srsB,
tomme vistnot af et sammensat Mandsnavn L«al<l-li6i-6 og ikke af et
Gudenavn.
a ) Baldr svarer sproglig til bet ags. Appellativ des^ar. L2LI6NF er deri-
mod fammetifat med dæg, Dag, og kan ikte verre for *Bealdordæg. Fsrste
Stavelses Vokal forbt)ber endog den Forklaring, at Bældæg er for
*Beald-dæg af beald = oldn. dallr. Er desi, Baal, fsrste Led i
Bældæg?
’) William af Malmesbury ncevner som Wodens Ssn ’Wkl^eFius, fra
hvem Kongerne af Kent nedstammede.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 16:50:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bsheltsagn/1/0564.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free