Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
557
mentarer til disse blev meget lceste i Vesteurova, scerlig i
England, i den tidlige Middelalder, og jeg har ssgt at gMe
det sanosnnligt, at Motiver derfra gjennem britanniske Moends
Meddelelser er gaaede over i de nordiske Hedningers mythisk
heroiske Sagn; se S. 140, 152 f. og 544. Der er derfor
intet urimeligt i, at Nordboerne i 9de Aarhundred i England
blandt andre Meddelelser fra latinske Skrifter om grcesk
romerske Myther ogsaa fik meddelt en Gjengivelse af den
ovenanMte latinske Beretning om Avollos Laure. I denne
forekommer et til Solguden helliget Troe, som har tre Moder.
Disse tre Rchder scettes i Forbindelse med det for Svaa
domsevnen nødvendige Kjendskab til Fortid, Nutid og Fremtid.
Lauren identiftceres her med den Trefod, som kaldes Sol
gudens Bord og siges at vcere bedoekket med en Slanges
Hud. Naar Nordboer hsrte disse Meddelelser, maatte det
ligge meget ncer for dem at forbinde dem med de Forestil
linger, som de efter andre Meddelelser dannede sig om et
helligt Troe. Yggorasels Ask har Navn efter Oden og har
baaret ham. Den har tre Moder. Ved dens Rod er de
tre Norner, hvem man tillagde Svaadomsevne, og hvis Navne
Urd, Verdande og Skuld henvife til Fortid, Nutid og Frem
tid. Ved Afkens ene Rod er en Slange. Lcerad hcever sig
over Valhall, hvori Oden med Einherjerne holder Gilde.
Herefter formoder jeg, at Trceets Navn Loer ad er middel
bart en Gjengivelse af lauruß i ovenanfsrte latinske Stykke.
Hvad enten man ser hen til, at lat. ?auluß er blevet til
oldn. ?all, eller til, at latinsk au i Middelalderen jcevnlig
skreves og udtales som a, f. Ex. I^ar6ntiuß I^aur6ntiiiß,
- – maa man
ftnde det rimeligt, at lat. lauruß (hvoraf angelsaks. laur,
låner) i Danskes Mund i Noroengland blev til lar-. I
Lighed med at dansk lar Laar" svarede til norsk-isl. wr,
blev lar- lat. lauruß af Nordmcendene omcendret til I^r-^
og heraf er I^ra9B limar at forklare. Det er muligt, at
’ Jfr. Schuchardt Vocal. d. Vulgarlateins 11, 305-318.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
