Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10
Jeg har i det foregaaende godtgjort, at der paa Island
viser sig Kjendskab til Helge-Digtene og særlig til det
første Kvæde om Helge Hundingsbane fra Firti-Aarene i
Ilte Aarhundred af. Ordforbindelser og Kenninger i
Draapaer og Flokke, forfattede i Hirdskaldenes sædvanlige
Versemaal drottkvætt, af Tjodolv Arnorssøn, Bolverk Arnorssøn,
Arnor Jarleskald og flere omtrent samtidige Skålde er Etter
ligninger af Udtryk i det første Helgekvad.
I første Halvdel af 12te Aarhundred er Helgedigtene aaben
bart endnu mere anseede og yndede, thi deres Versemaal og
Udtryksmaade bliver helt igjennem Forbilledet for Gisl Illuges
søns og Ivar Ingemundssøns Fyrstedigte.
Af Ragnvald Jarls omkr. 1145 paa Orknøerne forfattede
Håttalykill se vi, at det første Helgekvad dér paa den Tid var
et af de mest bekjendte Digte om Oldtidens Sagnhelte x).
nåar den Strophe, som tillægges Glum, er digtet. Af vignesta
Helg. Hjprv. 8 sammenlignet med vignest Guthorm Sindre i
Heimskr. Håk. s. g. (Unger S. 146, F. J. S. 197) vover jeg ikke
at slutte noget om Digtenes Tid. Jeg holder det for usand-
synligt, at Udtrykket skulde være optaget i Helg. Hj. fra
Guthorms Vers, men, hvis dette er authentisk, kan de to
Digte have øst Udtrykket af en fælles ældre Kilde.
(Cpbor. I, LXIV og 11, 459) har fremsat den For-
modning, at Eivind Skaldaspiller c. 970 i Eåkonarmål skulde
have etterlignet det første. Kvad om Helge Hundingsbane. Den
Scene, hvori Haakon sidder kamptræt og saaret paa Slag-
marken mellem de Døde, da Valkyrjerne kommer ridende, skal
være en Etterligning af Mødet mellem Helge, som sidder under
Ørnestenen, og Kampmøerne. Vigfusson minder ogsaa om de
mellemskudte Sætninger i Håkonarmål. Jeg finder ikke Lig-
hederne fuldt bevisende for, at Forfatteren af Håkonarmål har
kjendt Helgekvadet. (Man kunde ogsaa sammenstille hverr
Yngva ættar Håk. med åttstafr Yngva H. Hund. I 55; beneldar
Håk. med benlogar H. Hund. I. Håk. har gunnfani; siklingr
forekommer der i mindre oprindelig Betydning end i Helge-
digtene.) Men hvis Forfatteren af Håk. m. har kjendt det
første Kvad om Helge Hundingsbane, da vil jeg benytte dette
Forhold til at bestemme Tiden for Håk. m., ikke til at be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
