Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25
ves Q. Ligeledes betegnes it-Omlyden af kort a i ældre
Haandskrifter ved sammenslynget ao, i yngre ved sammen
slynget av. Jeg tror derfor, at lave oprindelig har været ment
som Iqc 1) Accus. plur. neutr. af lak = angelsaks, lde neutr.
»Gave«, pl. lde (endnu i Middeleng. lac loe sg. og pl.).
Faderen kom for at bringe sin Søn itr iQk »prægtige
Gaver*. Derpaa heder det i følgende Strophe: »Han gav
Navnet Helge, Ringstade, Solfjælde , et rigt prydet Sværd
til Sinfjotles Broder (d. e. Helge) «.
Ordet iQk sammenfatter de Gaver, som opregnes i følgende
Strophe. Dette Ord Idk »Gave« er ikke og kan aldrig have
været noget ægte nordisk Ord, men det er engelsk. Ags.
lde neutr. er urbeslægtet med oldn. leikr, Leg. Men der er
intet Spor til, at dette Ord lak har været brugt i Norge eller
paa Island. Derfor maa det, hvis min Forklaring er rigtig, i
Britannien være optaget i Nordisk.
Ligesom iQk i Helgedigtet er brugt om Gaver, som Fade
ren skjænker sin Søn, saaledes findes ags. lde i et episk Digt
netop brugt om Gave, som gives en Søn: hire selfre suna
sende to lace .... gife unscynde Elene 1200 f. »til sin egen
Søn hun sendte som Foræring den udadlelige Gave«. Og lige
som Ordet i Helgedigtet er brugt om en Faders Gaver, saa
ledes heder det i erf angelsaksisk Hymne fæderes lace = Patris
munere (Hymns ed. for the Surt. Soc. 95, 27).
Derfor tror jeg, at Ordet iQk » Gaver « i Britannien er
gaaet over til Helgedigtet fra Engelsk og snarest fra engelsk
Digtning. Heraf følger igjen, at den nordiske Digter, ’som har
brugt dette Ord, har færdes blandt Englændere i Britannien ; at
han har levet i Landskaber, hvor man talte baade engelsk og
nordisk Sprog, hvor man hørte baade engelske og nordiske
Digte.
At gjøre en saa vidtrækkende Slutning paa Grund af et
eneste Ord kan synes voveligt. Men jeg skal søge at paavise
’) Et Exempel paa den samme Lydbetegnelse har vi i samme
Digt H. Hund. I 54, hvor havlpa er forvansket af havlo, d. e.
hålu, hvis ikke det rette her er hvlpar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
