- Project Runeberg -  Studier over de nordiske gude- og heltesagns oprindelse / Række 2. Helge-digtene /
28

(1881-1896) [MARC] [MARC] Author: Sophus Bugge
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

28
De i Helgedigtet brugte Udtryk » duggede Dale, dunkle
Lier« og »det taagede (myrlændte) Fjæld « egne sig for
træffelig for Landskabet paa mange Steder i Nordengland,
Skotland og Irland.
Om det end synes mig indlysende, at det angelsaks.
Udtryk mistig mor, som Digteren maa have lært at kjende
af Englændere, her ligger til Grund, saa kan det være tvivl
somt, hvorledes det historiske Forhold mellem dette og mistar
marr er at opfatte.
Mulig har en nordisk Digter i Britannien optaget fra et
ags. Digt mistig mor som mistar morr, hvilket saa en Is
lænding senere kan have gjort til mistar marr. Jeg skal
lade det være usagt, om den sidstnævnte opfattede det op
rindelig enkle og naturlige Udtryk som en kunstig Kenning
»Taagens Hest«, »Taagens Bærer«, d. e. Jorden, over hvilken
Taagen hvilte.
Ligesom vi allerede i det anførte har gode Grunde for
den Antagelse, at det første Digt om Helge er forfattet af
en Nordmand, som har levet blandt Engelskmænd og er
bleven paavirket fra angelsaksisk Digtning, saa kan vi fra dette
samme Synspunkt finde en Hjælp til Forklaring af flere
Steder i Digtet, hvorved det nævnte Resultat vil blive endnu
mere betrygget.
Om Helges Ungdom heder det i Str. 9
f>d nam at vaxa
fyr vina brjosti 1)
dlmr itrborinn
yndis ljoma.
»Derpaa vokste foran Vennernes Bryst den ædelbaarne
Alm med Glædens Straaleglans« (d. e. omstraalet af Glæde).
At den ældre norrøne Digtning kan betegne Helten,
navnlig den unge Mand, som et Træ uden Tilføielse af en
Genetiv, har jeg i Aarbøger f. nord. Old. 1889 S. 29—33
J) Med fyr vina brjosti, der tidligere forekommer Fåfn. 7, jfr.
irsk a hucht sldig »i en Hærs Nærværelse* (se Windisch Wtb.)
af ucht Rryst.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 16:50:30 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bsheltsagn/2/0038.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free