Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
31
Jeg formoder nu, at blodrekinn er ment som Epitheton
til hilmir »Konge«, men at dette Adjectiv her er en for
vansket Gjengivelse af et angelsaksisk Digts Udtryk blædrecen.
I første Led finder jeg ags. blæd m. »Herlighed, Fylde «,
der netop bruges om Ungdommen. Jfr. on pdm ærestan
blæde Guol. 468 »i den første (Ungdoms) Fylde «; geogud
hddes blæd Jul. 168 »Ungdomsfylcle«. Andet Led synes mig
at være ags. recen »rede, hurtig«. blædrecen betegner altsaa
Kongesønnen som en, der snart (efter ganske kort Tids For
løb) stod fuldt udviklet i al Ungdommens Fylde 1). Den epi
ske Digtnings Helte pleier at udvikle sig hurtigere end sæd
vanlige Mennesker.
Sigrun kommer med sine Kampmøer efter det Slag,
hvori Hundings Sønner er fældede, ridende gjennem Luften
til Helge. Herom heder det i Helg. Hund. I 15, at Kongen
saa Møer komme ridende und hjdlmum a himinvanga
hjælmdækte paa »Himmelvange«.
At den Digter, hvem Kvædet i den os foreliggende Form
skyldes, har forstaaet Himinvanga som Navn paa det Sted
paa Jorden, til hvilket Kampmøerne komme ridende, synes
man at maatte slutte deraf, at det i Str. 8 siges, at Faderen
gav Helge straks efter Fødselen foruclen andre Steder ogsaa
Himinvanga.
Men at Udtrykket ikke fra først af er Navn paa et jordisk
Sted, ser man deraf, at hebanwang »Himmelvang« i det old
saksiske Digt Heliand er et poetisk Udtryk for Himmelen.
F. Ex. scal helag gest fan hebanwange cuman 275, »den
hellige Aand skal komme fra Himmelvangen«.
med hilmir; men Helge, som endnu ikke har været i Kamp.
kan her ikke kaldes blodbestænkt. Vigfusson og Finnur Jons-
son forbinde hodd blddrekin. Men »den blodbestænkte Skat*
er et Udtryk, som heller ikke har nogen Analogi. Desuden
er det ikke bevist, at hodd i Oldnorsk (som det tilsvarende
Ord i andre germanske Sprog) kan bruges som Intetkjønsord,
om jeg end ikke vil benegte Muligheden heraf.
2) Man kunde ogsaa tænke paa, at der her skulde ligge til Grund
et angelsaks, blédrecen af bled f. = tysk Blute »Blomstring«,
der indeholdes i bledhvæt (copiosus floribus vel fructibus)
Gaade 29. Ags. bled og blæd forveksles.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
