Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
Betydning »Raader« ved ræsir, saa maa dette være laant fra
ags. ræswa og være kommet ind i Norsk gjennem norske
Digte, som er forfattede i Britannien.
Med Hensyn til sin Endelse forholder oldn. ræsir sig til
ags. ræswa som oldn. visir » Fyrste « til det ensbetydende visi,
ags. wisa.
Norrøne Digtere bragte ræsir i Forbindelse med det ægte
nordiske ræsa »at sætte i Bevægelse«. Dette ser man af
Snorres Håttatal 17, 7 og af Commentaren dertil 1).
I Helg. Hund. I 51 siger Hodbrodd, da han hører, at
Fiender er komne til Landet: Benni „ravcn" bitlud (med
sammenslynget av) »lad bidslede Dyr løbe«. Her betegner
raukn bitlud neutr. pl. Heste. Samme Ord er anvendt i
Brages Skjolddigt, som jeg tror, ved Etterligning af Helge
digtet 2) i Strophen om Gevjon, som pløier Sjælland fra Sve
rige med fire Okser:
svåt af rennirauknum \ rauk
»saa at det røg af de løbende Dyr«. Her er Ordet brugt om
Okserne. I omskrivende Betegnelser for Skibe (» Havets Heste «)
bruges raukn neutr. pl. af mange islandske Skålde: af Tor
leik Fagre, af Torkell Gislessøn i Buadraapa, af Gunnlaug
Leivssøn i Merlinusspaa, af Snorre i Håttatal og af Sturla.
I Prosa forekommer Ordet aldrig, hverken i gammel eller
nyere Tid. Ordets egentlige Betydning synes at være »Dyr
(Heste eller Okser), som bruges til at komme hurtig frem
med«.
raukn hører sammen med rekinn 3) , der ligesom det
’) Denne uoprindelige Opfatning gav Anledning til, at ræsir i
Betydning »han som sætter i Bevægelse« med en deraf styret
Genetiv blev brugt i omskrivende Betegnelser for en Mand, f.
Ex. ræsir rdgeisu hos Glum Geiressøn »han som sætter Kamp-
luen (d. e. Sværdet) i Bevægelse». Ordene jpfurr og visi
»Konge« skal jeg her ikke behandle, uagtet de kunde støtte
min Opfatning af ræsir. Ogsaa Falk (Arkiv V, 258) mener,
at ræsir er laant fra ags. ræswa.
2) Se mine Bidrag til den ældste Skaldedigtnings Historie S. 48.
3) Sn. Edda I, 484. Isteden derfor staar reginn Sn. E. I, 587; II
483, 566, og i Upps. E. I, 484.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
