Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
35
deraf afledede rekningr 1) opføres blandt digteriske Benæv
nelser paa »Okse« 2).
Jeg har formodet, at rekinn og raukn er Laanord fra
ags. recen »rede, hurtig « 3). Det dertil hørende Adverbium
recene skrives ogsaa recone, recune, ricene. rekinn, raukn
synes altsaa at være hos Digterne traadt istedenfor det oldn.
prosaiske Ord skjotr »Dyr, som bruges til Befordring« af
Adj. skjotr »hurtig«, jfr. gl. svensk skiut m. Hoppe.
mengi neutr. »Mængde« (kun om Personer) Helg. Hund.
I 26, 50; Brot 9; Sig. 56, 66; Akv. 4. Ogsaa i Eiriksmaal,
i Vers i Hervar. s.; Har. s. hårf. 31 (Torveinar); Merlin.
Ordet, som afviger fra margr » mangen*, forekommer aldrig i
Prosa. Det er derfor sandsynlig laant fra angelsaks, mengeo
fem. »Mængde« 4).
I Helg. Hund. I 54 kaldes Li gene paa Valpladsen
Hugins barr » Hugins (Odins Ravns) Korn.« Jeg har i det
foregaaende nævnt, at dette Udtryk er etterlignet af senere
islandske Skålde. Men elet synes selvindlysende, at det først
maa være skabt i et Land med udviklet Kornavl. Derfor er
det ikke sandsynligt, at Helgekvadet, hvori Udtrykket tidligst
forekommer, skulde være digtet paa Grønland eller Island.
Betegnelsen af Ligene /paa Valpladsen som » Odins Ravns
Korn« synes at være én Etterligning af et irsk poetisk Udtryk.
I elet irske Haandskrift »den gule Bog af Lecan«, som er
skrevet i første Halvdel af 15de Aarh., og i flere andre irske
Haandskrifter findes følgende Forklaring: »Macha’s (Krigs-Gud
J) Sn. E. I, 587; II 483, 866. Egilsson henfører Ordet til reka.
2) Saaledes ogsaa Wimmer Oldn. Læseb. 11. XVI f. Anm. 2.
3) Bidrag til den ældste Skaldedigtnings Historie S. 30. Jfr. om
bloprekinn H. Hund. I, 9 ovenfor S. 31.
4) Jfr. f. Ex. mænigo pus micle Crist 156, mid mengu måran
Gudl. 208 med mengi til mikit Eiriksm., mildt er peira mengi
Herv. s. S. 285, miklu mest mengi peira H. Hund. I 50. Herved
er at mærke, at Eiriksmål er paavirket af engelsk Digtning.
Ordet mengi kan nok bruges til at karakterisere de heroiske
Digtes Tid, men neppe med F. Jonsson (Litt. Hist. I, 260) til
at bestemme enkelte heroiske Digtes Tid i Modsætning til
andres.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
