Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
53
meise for det første Kvad om Helge Hundingsbane.
Det kan ikke være digtet før c. 1020— 1035. Der træn
ges jo lidt Tid for, at Historien saaledes kan forvandles til
Digt, og endog gjennem en Sagnfortælling som Mellemlecl.
Men det kan heller ikke være digtet meget senere,
da islandske Kunstskalde allerede i Firti-Aarene, saaledes som
jeg i det foregaaende har søgt at vise, er paavirkede af det x).
I det nærmest foregaaende tror jeg fremdeles at have gi
vet Bevis for, at Forfatteren af elet første Helgekvad har levet
blandt Irer; at han har forstaaet irsk Sprog og ikke været
übekjendt med irsk Sagndigtning.
Det er, saavidt jeg skjønner, neppe tilstrækkeligt at an
tage, at han har hørt en irsk Sagnfortælling om Slaget ved
Ross na Rig gjengive i fri Meddelelse. Flere Udtryk i det.
enkelte ligge saa nær ved Leinster-Bogens Text, at jeg tinder
det sandsynligt, at Forfatteren af Helgekvadet har lært den
irske Fortælling at kjende ved at høre den oplæst paa Irsk.
Vi har i det foregaaende seet, at den irske Episode om
de nordiske Hjælpetropper er forfattet af en Irlænder, som
har tilhørt Dublinkongernes Parti, og at det første Helgedigts
Forfatter har digtet ved en Kongehird i England eller Irland.
Jeg slutter heraf, at denne Digter tildels har levet ved det
nordiske Kongehof i Dublin. Det synes rimeligt, at han
har vidst, at de nordiske Leietropper, som efter Sagnfortæl
lingen kommer til Conchobar, i Virkeligheden kom til Sigtrygg
i Dublin. En af Grundene til, at Digteren fra den irske Sagn
x) Maurer har forlængst deraf, at Helten i det første Kvad om
Helge gaar i Kamp 15 Aar gammel, sluttet, at Digtet ikke er
ældre end Ilte Aarh. Samme Mening har Symons (Z. f. d.
Phil. 18 S. 112—115) støttet. Finnur Jonsson har (Litt. Hist.
I, 66) sat det til c. 1000—1025. Endnu i mine Bidrag tilden
ældste Skaldedigtnings Hist. S. 49 vovede jeg ikke at sætte
dets Tilblivelse saa langt ned. Med Helgekvadet maa ogsaa
den Brage den gamle tillagte Skjolddraapa rykkes ned i
Tiden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
