- Project Runeberg -  Studier over de nordiske gude- og heltesagns oprindelse / Række 2. Helge-digtene /
61

(1881-1896) [MARC] [MARC] Author: Sophus Bugge
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

61
Seilasen skildres kun i Leinsterbogen , ikke i B. Det
heder i A 535: »Disse Skibe og Farkoster blev da sat paa
det stærke, svært stormfulde tyrrenske Hav og paa det blåa
Dyb og paa deres ikke evige, ikke guddommelige Gud Nep
tuns furede, med Øer og Holmer opfyldte Land«.
Her (ligesom i den irske Fortælling om Slaget ved Ross
na Rig) ligger Udtrykket for ->Skibe og Farkoster«, na longa
ocus na laidenga, nær ved Helgekvadets langhgfdud skip und
lidundum (24) »de langsnablede Skibe med Sømænd ombord «.
Ogsaa her har vi Allitteration med l. Irsk låideng er Laanord
fra oldn. leidangr »Leding«, som er beslægtet med Vtdendr
» Sømænd «.
Den norske Digter fører Ran og Ægers Døtre frem paa
Havet. Den irske Fortæller nævner Neptun, idet han betegner
Havet ved Udtryk, som kunde være Forbilleder for norrøne
Kenninger 1). Men den norske Digter har fulgt den irske For
tælling om de nordiske Hjælpetropper deri, at en voldsom Storm
overfalder Flaaden, medens Hercules’s Flaade faar god Bør.
I A 538 f. fortælles: »De seilede og de roede ufortrødent
og utrættelig«. Jævnfør i Helgedigtet (I 26—27): »Høvdingerne
heisede Seil ved Mast .... Vikingerne roede, susende gik med
Ædlinger ombord Kongens Flaade fra Land«.
Efter Stormen ligge Helges Skibe om Aftenen sammen
i en Bugt ved Stranden (H. Hund. I 31). Hercules’s Flaade
ankrer om Natten paa Sigeums Havn. Hercules gaar med den
ene Halvdel af Hæren mod Troja, medens den anden Afdeling
under Castor, Pollux og Nestor bliver ved Skibene. Da det
Athens Havn. A 1110: co airerphort na hathaine (hAthainé)
«til Athens Havn*. A 1160 la airerphort oia hathaini »ved
Athens Havn.« Man kunde, heder det, se Søen opfyldt med
Skibe, nåar man stod paa de fagre Høider ved Athen, A 1146:
for arddaib imaebda na hathaine. Af dette Navn kan Eåtdnir,
Eåtun »høitliggende By« være en Fornorskning. I Hym. 19
forekommer håtun »høitliggende indhegnet Sted« som Appellativ.
"’) «Neptuns Land* (tir Neptuin) som »Rans Land« (land Rånar).
«Det blåa Land« (ferand forglas) som blåmærr hos Eivind
Skaldaspiller. Dog ogsaa »Blaamyra« nu i Norge.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 16:50:30 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bsheltsagn/2/0071.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free