Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
73
samme Sagnhelt. Ifølge min Paavisning 1) stammer den dan
ske Vise om Gr al ver (Grundtvig Nr. 29), d. e. G-rcvalfr, eller
Granuol, d. e. grdnulf, fra et nedertysk Digt (vel fra 13de
Aarh.) om at en Orm dræbes af Wolfdietrich, som deri har
været kaldt »Grauwolf«.
En Kirkedør, som ikke kan være ældre end 1180— 1190,
fra Valtjovsstad i det østlige Island har uclskaarne Billeder,
eler viser en Ridder, som beseirer en Drage og derved frelser
en Løve. At denne Ridder er Wolfdietrich, ser man deraf,
at han i en hosstaaende Runeindskrift har været betegnet som
»Grækernes Konge «. Ogsaa dette islandske Sagn har vistnok
havt en nordtysk Kilde. Det samme Sagn er i Didriks Saga,
som her følger en nedertysk Hjemmelsmand, samt i en dansk
Vise fortalt om Didrik af Bern.
Angelsakserne kjendté Heltesagn om den frankiske
Theuderik, thi i Digtet Widsidh, der hentyder til en Mængde
Heltesagn, som indeholde Minder fra Tiden til og med 6te
Aarhundred, heder det (V. 24): »Theodric herskede over
Frankerne«. Blandt dem, som Sangeren har besøgt ved
Eormanrics Hird, nævner han (V. 115) Seafola og Theod
ric. Men Seafola er visselig, saaledes som Mullenhoff har
antaget, samme Person som den utro Sabene i det middel
høityske Digt A om Wolfdietrich. Sagnene om den Theodric,
som svarede til Wolfdietrich, og om Seafola maa fra Fran
kerne være komne til Engelskmændene.
Paa den anden Side gik dette Heltesagn fra de vestger
manske Franker i Arv til de romanske Franskmænd. Hein
zel 2 ) har godtgjort, at en fransk Chanson de geste »Parise
la duchesse« 3), der er optegnet i et Haandskrift fra 13de
Aarh., viser stor Lighed med Wolfdietrich ikke blot i enkelte
Træk og Navne, men ogsaa i Fortællingens hele Gang. Det
franske Digt slutter sig i det hele nærmest til den tyske Be
arbeidelse A, saaledes f. Ex. deri at Heltens Moder bliver bag
J) Arkiv for nord. Philol. XII, 1-29.
2) fiber die ostgothische Heldensage S. 68 f., 78.
3) Udgivet af Martonne 1836 og af Guessard og Larchey 1860;
behandlet af P. Paris i Hist. litt. XXII, 659-667.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
