Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Denne Formodning støttes derved, at wyrsa »værre« i
den angelsaksiske Heltedigtning netop bruges med Stolthed og
Selvtillid om Mænd af en fremmed Stamme, til hvilken man
føler sig i Modsætning og paa hvilken man ser ned 1).
Naar en Nordbo inclsatte fjgrsunga, tænkte han maaske
paa den Eiendommelighed , som nu tillægges Fjæsingen i
Smaalenene, de giftige Finnestraaler. Ligesaa siges det paa
Læssø, at Stik af Fjæsingens Finnestraaler (»spidse Fjære«)
paa Haand eller Fod volder Smerte og Hævelse, saa at Be
boerne har det Mundheld om en meget vred Person: »Han
er saa vred som en Fjæsing«. Nordboen tænkte ved fjgr
sunga kanske tillige paa Sagn om Mænd, som stammede fra
Fiske 2).
Da den døde Helge maa forlade sin Gravhaug, som han
fra Valhal om Natten har gjæstet for at møde Sigrun, siger
han H. Hund. II 49
skal ek fyr vestan
vindhjålms bruar,
adr salgofnir
sigrpjod veki.
parativer, ser man af middelnederl. ouderinc »senior«, oldn.
fedrbetrungr »Person som er bedre end sin Fader«.
Forandringen af ags. wiersinga til nord. jjprsunga blev
efter min Forudsætning foranlediget derved, at hint Ord sand-
synlig ikke forstodes, og derved at w og/ let kunde forveksles,
nåar / i ags. ierfe (oldn. arf) gik foran.
Y) Efterat Hygelåcs Fald i Frankernes Land har været fortalt i
Beowulf-Digtet, heder det 1212: ivyrsan loigfrecan ivæl reåfe-
don sværre Krigere røvede Valen«. Beowulf fortæller om
sin gamle Konge Hréoel og siger: han behøvede ikke hos
fremmede Folk at søge ivyrsan icigfrecan «værre Krigere«
(Beow. 2496).
2) I en irsk Fortælling berettes , at en Laks af det røde Guid
gjorde St. Finans Moder Becnait frugtsommelig, da hun badede
sig efter Solnedgang (Revue Celt. 2, 200). I Bjarnar s. Hit-
dælak. (Fridr. Udg. S. 42) meddeles et Nidvers, som Bjørn
kvæder om Tord Kolbeinssøn, hvoretter Tords Moder skulde
være bleven frugtsommelig med ham, da hun havde fortæret
en styg Fisk. Flere saadanne Fortællinger kunde her have
været anførte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
