Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114
billedet for den anden. Udtrykket i Gudrundigtet synes enklere,
og mulig er derfor dette Digt det ældre 1).
At Billedet med Hjorten har været sædvanligt i den norrøne
heroiske Digtning, ser man deraf, at det endog, lidet passende,
er blevet anvendt paa en Kvinde: Tora Borgehjort, Ragnar
Lodbroks første Hustru, blev kaldt saa, fordi hun var fagrere
end andre Kvinder, som Hjorten er fagrere end andre Dyr 2).
Dette poetiske Billede, at Helten, der rager op over de
andre Krigere, sammenlignes med den hornede Hjort, der
rager op over de andre Dyr i Flokken, er et Naturbillede fra
et Land, hvor Hjorten var almindelig og hvor Jagten paa den
var Høvdingers sædvanlige Fornøielse. Det fremtræder i
Helgedigtet med saadan Styrke og saadant Liv, at det synes
mig at godtgjøre, at dette Digt ikke kan være forfattet paa
Island 3).
Men Billedet gjør det ogsaa usandsynligt, at Digtene om
Helge og Gudrun, hvori det forekommer, skulde være forfattede
i Norge. Thi vistnok kan det ikke benegtes, at der i Old
tiden har været Hjort i Norge, navnlig det vestlige. Men
intet tyder paa, at den har spillet nogen fremtrædende Rolle
i Folkets Liv. Desuden synes baade Helgedigtet og tydeligere
a) Symons (Paul-Braune Beitr. IV, 200) og Miillenhoff (Deutsche
Alt. V, 392) mener omvendt.
2) Fornald. s. I, 237. Om »Hjort« som Tilnavn til Mænd jfr.
Fritzner Ordbog, 2den Udg.
Landstad Norske Folkeviser S. 401 har Stev fra Tele-
marken, i hvilke Mænd sammenlignes med Hjorten:
Hjorten spelar i heio nor,
han sprikjer si klo.
Hau so gjere alle dei Herjus søninn
som giljar mæ or o. s. v.
Men disse Vers er vistnok ikke oprindelig forfattede i Norge.
Tilsvarende Vers findes i Sverige og Danmark, hvor de er
blevne knyttede til flere Viser af halvt eller helt lyrisk Præg.
Se R. Steffen i Uppsalastudier S. 107 f.
3) Heri er jeg enig med Finnur Jonsson (Litt. Hist. I, 258) imod
Bjørn Olsen (Timarit 1894 S. 59). At Hjorten kan nævnes af
en nyere islandsk Digter, lader sig ikke bruge som Indvending
mod min Opfatning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
