Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116
vistnok ikke med Nødvendighed til Irland eller England, men
passer ialfald til Natur og Livsforhold i disse Lande. Flere
af dem forbyder os at tænke paa Island som Digtningens
Hjem.
I det andet Helgekvad Str. 22 siger Sinfjotle til Gud
mund, som har talt om Kamp og Hævn: »Før skal du,
Gudmund! vogte Gjeder og klyve i bratte Bergkløfter med
Hasselkjæp (heslikylfu) i Hænde «.
En Digter, som ikke har været udenfor Island, hvor man
dog havde Gjeder, kan neppe have digtet denne Strophe.
I Norge fandtes Gjeder og Hassel. Men i Norge omtales
neppe i historiske Skrifter fra gammel Tid Hyrder særlig for
Gjeder. Det at være Gjedehyrde var vel der ikke en fast
Syssel. Det var vel oftest de samme Personer, der gjætte
baade Gjeder og Sauer 1).
I Digtet om Rig (Rigsp. 12) gjæter Træls Sønner Gjeder.
At vogte Gjeder omtales ligeledes i den danske Middel
alders Digtning som en af de usleste Sysler. En Heks sætter
ifølge Saxo Sigrid (Syritha) til at vogte Gjeder, og denne hendes
Syssel nævnes ogsaa i et indlagt Vers 2). Ligeledes vogter
Kragelil eller Kraaka i den danske Vise Gjeder 3). Hvorvidt
Motivet her er overført fra Eddadigtningen, skal jeg lade være
usagt.
I senere islandske fabelagtige Fortellinger samt i færøiske
og telemarkske Ballader nævnes Gjedehyrden med den
største Foragt ligesom i Helgekvadet 4).
a) Saaledes heder det om en Hyrde i en telemarsk Kjæmpeviser
han gjætte bå souir å gjeitar.
I Norge synes Stedsnavne, som begynde med Geits-, vistnok
at forudsætte geitir »en Gjedehyrde«, men i denne Betydning
forekommer Ordet ikke som Appellativ i den gamle Litteratur.
2) Saxo 1. VII p. 332 M. Olrik Sakses Oldhist. 11, 234.
8) Grundtvig Danm. gl. Folkev. Nr. 22A 7, 9, 11; Nr. 23 A 9.
4) Fyrr muntu veroa geitahirdir å Gautlandi, enn jm hafir nokkut
yfirboo })essa stadar (s. Hrolfs Gautrekss. i Fornald. ss. 111, 98).
I den telemarkske Vise om Hermo Idde: eg tenkte, han blei
ein gjeiteherre (= geitahirdir) som du å dei andre fleire
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
