Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162
Mullenhoff, se vi, at Langbarderne ialfald saa sent som i
Slutningen af 4de Aarhundred boede ved Østersøens Kyst
vest for Oder. Da deres Stammesagn omtaler deres Forbin
delse med Skaane og Oceanet, tør vi ialfald med Sikkerhed
antage, at de clengang var et søfarende Folk. Og da de
skildres som et fremfor sine Naboer stridbart og krigersk
Folk, maa vi formode, at Langbarderne i Slutningen af 4de
Aarh. optraadte ganske saaledes som Hadhobarderne ved Aar
500, og at de gjorde Vikingetog bl. a. mod Danerne. Alle
rede dengang var vel »de krigerske Barder « farlige Fiender
for de Danske.
I ste Aarhundred drog Erulerne, som kom fra hinsides
Havet, sydover. En Del af dem drog i 513, efterat Erulerne
var overvundne af Langbarderne, fra »Sclavenerne« ved Kar
patherne nordover, kom igjennem mange øde Strækninger,
derpaa til Varnerne, som boede ved det nordlige Ocean, og
saa videre forbi Danerne til Gauterne.
Af det, som er fortalt, kan man dog, saavidt jeg skjøn
ner, ikke slutte, at alle Langbarderne var dragne bort fra
Østersøens Kyst. Af de sydlandske Historikeres Beretninger
kunde man ligesaa godt slutte, at de var dragne fuldstændig
bort fra sine gamle Boliger paa Vestsiden af Elben. Men her
finde vi jo Barder som et krigersk Folk endnu i Middel
alderen. Hvorfor kan da ikke en Del af Langbarderne være
blevne tilbage ved Østersøens Kyst. indtil Begyndelsen af 6te
Aarhundred? Disse Lande blev jo dog ikke før mod Slut
ningen af 6te Aarh. fuldstændig slaviske, og Mullenhoff selv
mener, at Slaverne ved sin Fremrykken mod Vest i disse
Egne overalt forefandt spredte germanske Stammer.
Rigtignok maa vi formode, at der ved Aar 500 ogsaa
var Levninger af andre germanske Stammer igjen ved Øster
søens Kyst mellem Elben og Oder. Men da Barderne var
de mest krigsvante og stridbare, er det rimeligt, at disse
kunde optræde som Førere i de Hærtog, hvori de andre
Stammer paa Østersøkysten deltog, saa at Nordboerne , som
blev udsat for deres Vikingetog, kunde kalde dem alle Barder.
Det turde ogsaa være sandsynlig!, at Erulerne, der ikke synes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>