Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
206
ser en forholdsvis sen Etterligning af Sigrundigtningen og ikke
antager det omvendte Forhold.
Parallelismen mellem det sidste Afsnit af Sigurd-Digt
ningen og det sidste Afsnit af Helge-Digtningen præger sig
tydeligst i Sigruns pragtfulde Lovtale over den døde Helge
(H. Hund. II 38), som er Sidestykke til Gudruns Lovtale
over den døde Sigurd (Guor. II 2; Gu9r. I 18). Paa begge
Steder sammenlignes Helten med en Hjort. Jeg formoder 1),
at Helge-Digtningen her har etterlignet Sigurd-Digtningen (og
ikke omvendt), baade fordi Udtrykkene synes mig at vise
Billedet i sin Begyndelse i Gudrun-Kvadet og fordi Didriks
Saga efter at have fortalt om Grimild ved Sigurds Lig har
en Lovtale over den døde Sigurd, som rigtignok ikke er lagt
i hans Hustrus Mund, men indledes med Ordene: »Saa siger
hver Mand.«
Medens Sigrun i det, som jeg har anført, svarer til Gud
run (hvis Navn indeholder samme Efterled), har hun paa den
anden Side ogsaa Berøringspunkter med Brynhild. Det er af
Skjæbnen bestemt, at Sigrun volder Strid mellem Høvdinger
(H. Hund. II 28). Det samme gjælder om Hild og Brynhild.
Sigrun bor ligesom Brynhild paa et Fjæld 2). Baade
Sigrun og Brynhild opfattes, ialfald tildels, som Kampmøer.
De to staa hinanden nær i sin Kjærligheds Styrke; dens
Lidenskab er hos begge forfærdelig. Begge Kvinder følge den
elskede Mand i Døden.
Men Digtningen om Helges og Sigruns Død bør ikke for
klares som opstaaet alene under Etterligning af Hjadninge-
Sagnet og Sigurd-Sagnet. Disse forklarer ikke tilfulde Helge-
Sagnets sidste Afsnit.
Dette Afsnit, hvori clen døde Helts Møde med sin gjen
levende Hustru fortælles, behandler, som bekjendt, det samme
Æmne som en fra Middelalderen og nyere Tid kjendt og i
mange Lande udbredt Folkevise »Fæstemanden i Graven* 3).
J) I Modsætning til Mullenhoff og Edzardi (Germania XXIII, 185).
2) frå Sevafjpllum H. Hund. 11.
3) Om dennes Forekomst i de forskjellige Lande og om beslæg-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
